Kære Niels.

Vi lever i, en for folkeskolen, ”turbulent” tid. En tid præget af reformer, besparelser, ny-tænkning, læringsmålstyret undervisning, inklusionsteorier osv.

Rigtig meget af dette udtænkes og udføres af folk, der ikke har ”føling” med folkeskolen og lærerenes dagligdag. Du har sat dig selv på en Uriaspost. Du tager de første sværdslag og kæmper for en skoleideologi du tror på. En ideologi, der i disse tider, er under hårdt pres.

Jeg læser med stor interesse dine indslag på Folkeskolen. Jeg bruger (stjæler) gerne dine citater, fordi du ofte, med dit fantastiske billedlige sprog og anvendelse af metaforer formår at ramme - spot on – på de udfordringer folkeskolen står i p.t. Med andre ord formår du, med dine beskrivelser, at synliggøre mange af de udfordringer lærere oplever i deres hverdag, så man bagefter tænker – Det kunne jeg ikke have sagt mere præcist selv.

Om vi er på vej mod ”Svenske tilstande” eller det på sigt viser sig at vi er på vej mod ”Noget bedre” skal jeg ikke gisne om. Herpå er jeg selv meget forvirret. Men du skal vide, at vi er mange, der sætter stor pris på, at du bringer ”tingenes tilstand” frem i lyset, og får åbnet op for debat, så vi i fællesskab forhåbentligt finder den bedste løsning på udfordringerne.

Om du senere får anerkendelse for dit utrættelige arbejde for at gøre folkeskolen så god som mulig, vil jeg lade være op til andre. Men jeg er overbevist om, at man, når man om 100 år skriver bøger om vores tid, sikkert vil finde dit navn nævnt i historiebøgerne. Det er vel også en slags anerkendelse. :-)

(Og hvem ved, måske får jeg selv en lille fodnote i selvsamme historiebøger, qua denne artikel :-) )

Indtil det sker, håber jeg dog, at du så længe det er muligt, stadig giver din holdning til kende i medierne.

Til slut vil jeg komme med lidt kritik. Jeg er ikke altid enig i dine betragtninger (selvom det er sjældent forekommende), men jeg anerkender altid din holdning og hilser den efterfølgende debat velkommen. Selvom du har et flot og billedligt sprog, har du af og til tendens til (for meget) genanvendelse af dine metaforer – Thatcher og minearbejderne for at komme med et eksempel. Men dette er dog ikke noget, der skal hindre dig i at tilkendegive din holdning, da man sagtens kan se bort fra dette.

Lidt selvkritik: (Jeg selv har nok den udfordring, at jeg for ofte i mine indlæg anvender "citationstegn")

Jeg ønsker dig ”God vind fremover” og ser frem til at læse kommende indslag fra din hånd.

Med dybeste respekt og en stor tak for dit engagement herfra.

Venlig hilsen

Per Ravn