Musik
1   610

Skoleorkestre kan sikre varige musikprojekter i skolen

Mange samarbejdsprojekter mellem lærere og musikskolelærere er kortsigtede eller kuldsejler efter et par år. Musikskolelærer Henrik Boll har netop skrevet en master-opgave om, hvordan skoleorkestre kan sikre et længerevarende samarbejde til gavn for elever og skole.

Et nyt samarbejdsrum for lærere og musikskolelærere. Det har musikskolelærer gennem 25 år Henrik Boll længe ønsket at sikre. Og nu kommer folkeskolereformen, som kræver at folkeskoler netop samarbejder med musikskoler, ham til hjælp.

Henrik Boll har skrevet sin master - "Skoleorkester i samarbejde mellem folkeskole og musikskole", mens er han i Hjørring er i fuld gang med at implementere tanken om, skoleorkestret som et omdrejningspunkt for samarbejdet. 

"Jeg er med i et projekt på Vrå Skole, hvor vi rekrutterer elever i 3. klasse. Her er alle elever med i skoleorkestret i den understøttende undervisning to timer om ugen. I 4. klasse kan eleverne så vælge at deltage i orkestret, og meningen er, at eleverne får mulighed for at deltage hele vejen igennem skolegangen", siger Henrik Boll.

Han forklarer, at der er en forventning om, at eleverne fra 4. klasse også vælger at gå til et instrument på musikskolen. Mange af 4.-klasserne går til undervisning på et instrument, men for de elever, hvor det ikke er muligt, er det muligt at få hjælp til at øve sig på et instrument i en halv time af den tid, som er afsat til lektier i skoletiden.  

Artiklen fortsætter under banneret

Frustration over kortvarige samarbejdsprojekter

Han lægger ikke skjul på, at hans arbejde for skoleorkestre udspringer af en frustration.

"Efter mange år i faget som musikskolelærer, hvor jeg har samarbejdet med lærere, har det vist sig, at de fleste projekter ikke har særlig lang levetid", siger han.

I sin masteropgave tager han udgangspunkt i best practice, som han har fundet i Sæbygarden.

Sæbygarden er et orkester, som foregår på skolen, men uden for skoletiden. Men Sæbygarden er også et orkester, der formår at holde på eleverne i mange år - også lang tid efter, de har forladt folkeskolen. Og netop langtidsholdbarheden mener Henrik Boll godt kan overføres til folkeskolen.

"Sæbygarden har vist sig at være særdeles levedygtig. Her er et godt sammenhold og læringsmiljø. Det ser jeg ingen hindring for, at man også kunne gøres i et skoleorkester i børnenes skoletid", siger Henrik Boll og giver et eksempel fra egne erfaringer. 

"Jeg har haft flere orkestre i musikskolen med elever fra Vrå Skole, men det har altid været efter skoletid og kun med betalende elever fra musikskolen. Det ene orkester begyndte eleverne i 3. klasse og så holdt det 12 år. Det andet stoppede, da eleverne gik ud af 9., fordi mange gik på efterskole. Men det har ikke været muligt at gøre det til en fast tradition, væsentligst fordi skolerne ikke kunne skemalægge det".

Fordele, som række ud over musik

Han mener, at der med den nye skolereform åbner sig nye muligheder for skoleorkestre, og at eleverne vil drage nytte af, at musikskolelærerne og lærerne samarbejder om projektet.

"I den ideelle verden ville samarbejde mellem musikskolelærere og lærere være som et kammerorkester, hvor man godt ved, hvad man skal spille, men ikke ved, hvordan det skal lyde. Man er gensidigt afhængig af hinanden og af at gribe hinandens idéer Det er der, man virkelig får noget ud af det", siger Henrik Boll.  

Han forventer, at skoleorkestre kan gavne hele skolekulturen.  

"Et skoleorkester giver mulighed for at lave en situeret læring, hvor deltagelse i aktiviteten legitimeres simpelthen ved, at vi er med. Det er aktiviteten, det at spille, der bærer det hele. Jeg vil ikke argumentere for, at musik skal bruges som middel til noget andet. Men vi kan ikke forhindre, at der også opstår varige venskaber og fælleskabsoplevelser"m siger han og fortsætter: "Mange undersøgelser har vist, at det har en positiv effekt på elevers selvværd, læringsmiljø og dermed også på lærernes arbejdsmiljø. Når man lige har siddet og lavet musik sammen, er det svært at gå ud i skolegården og stjæle hinandens madpakker eller drille hinanden. Der er en klar afsmittende positiv effekt af det her". 

Men kræver et skoleorkester ikke, at eleverne kan spille instrumenter på et vist niveau?

"Det er ikke afhængigt af, at det skal være på et bestemt højt niveau. I opstarten i 3. klasse er der tale om kumulativ læring. Stort set alle begynder på samme niveau - på bar bund - og begynder at lære det nye sammen, mens de gør det. Jeg kan stadig undres over, at 3.-klasse-elever med alt det elektroniske musik, de hører, kan blive så begejstrede, når de efter få uger kan spille en lille funky melodi på tre toner på et rigtigt instrument".

I Hjørring er det musikskolerne, der i første omgang kvit og frit leverer musikskolelærere til musikundervisningen. På sigt håber Henrik Boll, at politikerne vil prioritere samarbejdet og sætte penge af til det - for det kræver det, hvis skoleorkestre skal blive det langsigtede projekt, som han håber på. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.221 andre er allerede tilmeldt