Foreløbig har alle de tre store læringsplatforme problemer med brugervenligheden, påpeger John Klesner.

Ekspert vurderer: Hvilken læringsplatform er bedst?

Hvor står de tre mest populære løsninger, når det kommer til brugervenlighed, fleksibilitet og mulighed for at understøtte den gode undervisning? Folkeskolen har bedt it-vejledernes formand om en vurdering.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Senest ved starten af næste skoleår skal alle kommuner være i gang med at implementere en læringsplatform. I øjeblikket er det Meebook, MinUddannelse og KMD Educa - i den rækkefølge - som flest kommuner har foretrukket, forklarer formanden for Danmarks It-vejlederforening, pædagogisk it-konsulent i Favrskov kommune, John Klesner. Og inden han kaster sig ud i at give en vurdering af de tre løsninger, understreger han, at det bliver netop det. Et øjebliksbillede.

Alt bliver samlet på læringsplatformen   

Savner brugervenlighed

"Læringsplatformene er i høj grad 'work in progress'. Det har været svært for leverandørerne at spore sig ind på, hvad de endelige kravsspecifikationer fra kommunernes udbudsfællesskab, Kombit, ville lande på, ligesom de funktionaliteter, der er i systemerne lige nu, ikke nødvendigvis bliver de endelige. Meget kan endnu nå at ændre sig", siger han.

It-vejlederformanden har dog ingen problemer med at påpege, at alle tre systemer lige nu har problemer med brugervenligheden. 

"Det bunder primært i, at de alle tre er meget tekstbaserede. Det kan gøre det svært for de mindste elever og de forældre, der har svært ved at orientere sig i tekst.

MinUddannelse giver dog mulighed for at ændre i det grafiske interface, så det bliver mere overskueligt", siger John Klesner.

"Det er det rent visuelle. Derudover har Meebook den udfordring, at man meget ofte skal scrolle meget langt ned for at finde en mulighed for at klikke sig frem til næste skærmbillede".

Favrskov Kommune, hvor John Klesner er it-vejleder, har valgt Meebook. 

Overskueligt men ensformigt

Fra et rent lærersynspunkt er alle tre systemer intuitivt opbyggede og overskuelige at komme i gang med, når man skal opbygge undervisningsforløb, mener John Klesner.

"Det er vigtigt, at der er tænkt over, hvor let det er at navigere i, første gang man skal bruge det. Der er alle tre ret fint med - dog med MinUddannelse som det system, hvor der er flest ting at tage stilling til og Meebook som det mest enkle", siger han.

Det er ikke til at sige, hvad lærerne foretrækker, påpeger it-vejleder-formanden. MinUddannelse har for eksempel fuld integration af Google Docs og hyperlinks, og de mange muligheder vil skabe frustrationer hos nogle lærere, mens Meebooks enkelthed vil gøre det hos andre.

"Enkelheden gør det let at sætte sig ind i, men lægger for eksempel begrænsninger på multimodaliteten. Man kan uden de store problemer sætte fotografier og videoer ind i sine undervisningsforløb, mens det bliver svært for eksempel at præsentere tabeller på en indbydende måde", siger John Klesner. "Det er svært at lave et lækkert og visuelt indbydende skærmbillede, når mulighederne er begrænsede. Det bliver hurtigt stereotypt, hvilket giver overskuelighed for nogle, mens andre vil hæfte sig ved, at det bliver kedeligt i længden, og derfor vil foretrække MinUddannelses kompleksitet men til gengæld bedre muligheder for at skabe visuel variation".

Overtager ministeriets syn på læringsmål

En ting er det visuelle udtryk, noget helt andet det didaktiske indhold af undervisningsforløbene. Kort sagt: Understøtter systemerne 'den gode undervisning'? 

"Den gode undervisning er jo en kompleks størrelse, der indeholder en blanding af dannelse, trivsel og læring. Her er læreren nok mere afgørende end hvilken platform, man vælger, men man kan pege på, at alle tre systemer i hvert fald lægger op til en bestemt didaktik ved at lægge mest vægt på læringsmålene i Forenklede Fælles Mål", siger John Klesner.

"Man kan ikke lave 'drag and drop' og opbygge forløbene omkring kompetencemålene på samme måde som man kan med færdigheds- og vidensmål".

Her adskiller Meebook sig dog ved ikke at være låst til tænkningen omkring læringsmålsstyret undervisning som KMD Educa, hvor læreren som det første i designet af et undervisningsforløb vælger, hvilke kompetence- og færdighedsmål, det retter sig imod, og derefter hvilke tegn på læring, de skal evalueres på.

"I Meebook kan man lave undervisningsforløb uden først at vælge mål, og man kan splitte lærings- og færdighedsmål op. Det ville man aldrig gøre ud fra den tankegang, ministeriet lægger for dagen", siger John Klesner.

Når det kommer til evalueringen af undervisningen foregår den i KDM Educa ved at tælle opnåede læringsmål op, mens man i Meebook også arbejder med elevens egen evaluering af undervisningen.

"KMD Educa lægger sig derfor meget tæt op ad ministeriets tankegang, Meebook er meget mere løst bundet til læringsmålsstyringen, mens MinUddannelse placerer sig et sted i midten", siger John Klesner.

Når det kommer til mulighederne for at differentiere undervisningen vil han ikke fremhæve det ene LMS (Learning Management System) frem for det andet.

"Der ligger et differentieringspotentiale i den måde, læringsforløbene konstrueres på, men der er lærerens didaktik meget mere afgørende end platformen", siger John Klesner.

Svært at tilpasse systemerne lokalt

Et af argumenterne for at lade kommunerne etablere hver deres læringsplatform er, at der skal være mulighed for lokal tilpasning. Det, der fungerer i Rødovre, gør det ikke nødvendigvis i Hvidovre. Når det kommer til de tre mest populære LMS-løsninger er der dog ikke de store tilpasningsmuligheder, mener John Klesner.

"Desværre er alle systemerne karakteriseret ved, at leverandøren mener at have løsningen. Skolerne kan ikke påvirke det store", siger han.

For eksempel deler man automatisk alle undervisningsforløb i KMD Educa, mens man i Meebook aktivt skal vælge at dele.

"Her mangler muligheden for, at skolerne kan vælge at dele automatisk eller ikke, alt efter hvilken kultur man vil fremme. Og ændre det, hvis man skifter holdning".

"Man kunne også forestille sig, at en skole ville begrænse funktionaliteten i en indkøringsfase og så gradvist give brugerne flere muligheder, efterhånden som de vænner sig til systemet. Den mulighed findes heller ikke i nogen af systemerne", påpeger John Klesner.

Frustrerende at arbejde med betaversioner

Den 8. januar i år meldte KL nogle kravsspecifikationer ud, som kommunerne kan vælge at læne sig op ad, når de skal vælge læringsplatform. Hos de tre mest populære systemer er det forskelligt hvor langt de er i forhold til at leve op til dem.

MinUddannelse er længst, Meebook følger efter, mens der er et stykke vej endnu for KMD Educa.

"Hvis man kigger på sådan noget som ledelsesinfo og evalueringsdelen, så er man langt fremme hos MinUddannelse, i Meebook er det født men langt fra færdigt, og hos KMD Educa eksisterer det stort set ikke", siger han, men understreger:

"Tingene går så stærkt lige nu, at situationen kan være en helt anden om 14 dage".

Og det er en af de ting, de fleste lærere, it-vejlederformanden har snakket med, kan være enige om:

"Der er en udbredt frustration over at skulle arbejde med betaversioner".

Folkeskolen nr. 7 er dedikeret til læringsplatformene, blandet andet med reportager og interview fra skoler i tre kommuner, hvor lærerne er i gang med at implementere henholdsvis MeeBook, MinUddannelse og KMD Educa:

Kerteminde: Alt bliver samlet på læringsplatformen (MinUddannelse) Kerteminde: Grib systemet - det er dig, der er læreren! (MinUddannelse) Kerteminde: Digitalisering af undervisningen koster tid (MinUddannelse)  Lejre: Vi gør det, for det skal vi (Educa) Favrskov: Vi bliver skarpere i vores undervisning (MeeBook) Favrskov: Skeptisk over for målstyring (MeeBook)