Anmeldelse

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"At gøre hinanden bedre" har fokus på undervisning i fodbold, hvor der lægges særlig vægt på spillets taktiske muligheder. Bogen henvender sig primært til idrætsundervisere, der har 7.-10. klasse, og hvor undervisningsforløbet rettes mod 11-mands-fodbold. Der gives tydelige definitioner af begreber som spillesystem og spillestil.

Fakta:

Titel: At gøre hinanden bedre

Forfatter: David Kiær Nielsen

Pris: 99 kroner

Sider: 96 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Frydenlund

Positioner og den enkelte spillers rolle på banen beskrives godt. Der fortælles om grundlæggende taktiske elementer som opbygningsspil, afslutningsspil, omstillingsspil, forsvarsspil, erobringsspil samt etablering af en "gameplan". Beskrivelserne er velgennemtænkte og fagligt begrundede og krydres med eksempler fra international fodbold.

Bogen er skrevet i et nemt og tilgængeligt sprog, så eleverne selv kan læse den. Man kunne forestille sig en boldlinje i 10. klasse, hvor der i en åben opgave arbejdes med at udvikle spillet gennem taktiske overvejelser, og hvor der hentes løsningsmuligheder fra bogen. Ærgerligt at bogen ikke også leverer en praksisdel med konkrete øvelser.

Det er bogens klare holdning, at taktik i boldspil handler om at gøre hinanden bedre, og det er bestemt en væsentlig pointe. Materialet er skrevet ud fra de samme taktiske begrebsforklaringer, som også er grundlæggende i Dansk Boldspil-Unions træneruddannelse.

Bogen egner sig også til de mange skoler, der er med i Ekstra Bladets Skoleturneringer og andre turneringer og gerne vil lære at udvikle holdet taktisk inden kampene.
Powered by Labrador CMS