Blog
1   917

“21st century learning” – eller hvad skal barnet hedde?

Abonner på nyt om Engelsk-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Som medlem af sproglærerforeningen får du et fantastisk blad, som udkommer fire gange om året. Enhver sproglærer i Danmark burde være medlem. Hvis vi for alvor ønsker at påvirke udviklingen, må vi stå sammen!

Nå, men tilbage til det udmærkede blad. I det sidste nummer af Sproglæreren var der fokus på “21st century learning”.

I, der kender mine blogs, ved, at jeg plæderer for elevautonomi, men hvis “21st century learning” er mere spiseligt, er det helt fint med mig. Der er rigtig mange steder, hvor de to overlapper. En af mine gode kollegaer siger dog, at “21st century learning” ikke er ”en helt ny undervisningsmetode, men snarere et 'mindset', som man med fordel kan tænke med i undervisningen”. Mindset eller undervisningsmetode – jeg synes, at det lyder godt!

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad er “21st century learning”? I ”Udviklingen af det 21. århundredes kompetencer i den danske folkeskole”, skrevet af Karin Dyrendom og trykt i Sproglæreren 1/2016, står der, at eleverne skal tilegne sig seks kompetencer:

Kollaboration/samarbejde

IT og læring

Videnskonstruktion

Problemløsning/innovation

Selvevaluering

Kompetent kommunikation

I mine autonome klasser arbejder eleverne i små grupper (kollaboration/samarbejde), hvor de undersøger et emne eller løser en opgave i samspil med hinanden. Eleverne er afhængige af hinandens indsats, og sproget, som de taler indbyrdes, er hovedsageligt engelsk, hvilket er med til at styrke deres sprogtilegnelse (helt ned i 5. klasse).

I mine 7. klasser arbejder eleverne (navnene er ændret) blandt andet med følgende emner:

Sindy, Sille, Sally, Sussi: Home schooling in the US

Deniz, Mark, Mikael: PP Microsoft

Mille, Mulle, Malle, Sarah: Transgenderism

Joan, Ali: The US presidential election

Joan, Jessica, Asya, Julie: Stormbreaker by Anthony Horowitz

Oscar: Aston Martin cars

Ibrahim, Oliver: Prison life in the US

Luke, Lise, Luna: Transgenderism

Peter, Patricia, Patrick: Homosexual rights

Sameer, André, Victor: Poverty

Bortset fra den gruppe, der læser, bruger alle grupperne IT til at søge information, og de fleste skriver deres logbøger i Office OneNote, hvor de evaluerer deres læring og deres arbejde (IT og læring).

Gruppen, der arbejder med ”Home schooling in the US” har skrevet i deres logbøger, at de vil dele sig op, således at to elever læser de positive synspunkter, og to elever læser de mere kritiske synspunkter. Derefter vil de diskutere emnet og forsøge at nå frem til en forståelse af, hvad ”home schooling” er. Dette er videnskonstruktion.

Alle grupperne skal fremlægge resultatet af deres 6 ugers arbejde for klassen. Vi er et læringsfællesskab, der deler vores viden og læring med hinanden. Til dette formål skal der findes et passende produkt (innovation), men inden eleverne når så langt, skal de undersøge deres emne, og ligesom i den føromtalte gruppe, der arbejder med ”Home schooling” skal de forholde sig til modsatrettede synspunkter og selv finde frem til gruppens holdning (problemløsning).

Selvevaluering er mit yndlingspunkt. Alle mine elever skriver logbøger, som beskriver:

Hvad de laver

Hvordan

Hvorfor

Og hvad de har lært

Logbøgerne læser jeg løbende (jeg gennemlæser dog samtlige logbøger mindst en gang om måneden). Eleverne vurderer deres egen indsats og udbytte, men kommenterer og vurderer også hinandens fremlæggelser.

Kompetent kommunikation er ikke bare, at man kommunikerer, men at man tager højde for modtagerens forudsætninger for at kunne forstå det, man fortæller. For nylig fremlagde en gruppe et projekt om ”The working poor in the US”. Deres første dias forsøgte at forberede klassen til at forstå nogle af de begreber, som de havde med i deres fremlæggelse:

          Useful words and expressions

Poverty line – fattigdomsgrænse

Wage – løn

Federal Minimum Wage – den statslige minimumsløn

Make ends meet – få det til at hænge sammen

Vicious circle – ond cirkel

CEO – administrerende direktør

Hispanic – latinamerikaner

SNAP/food stamps – madmærker (økonomisk støtte)

Labor – arbejdskraft

Så hvad skal barnet hedde? Det er ligegyldigt, om vi kalder det elevautonomi eller 21st century learning, men vi skal have eleverne på banen! Læreren skal holde mund, og eleverne skal have ejerskab over deres læring.

Hvis du synes, at emnet er interessant, vil jeg anbefale, at du ser denne 'TED talk':

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.325 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.748 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.260 andre er allerede tilmeldt