Madkundskab
0   707

I Japan laver eleverne mad med maske på

Gæster fra Japan var vidner til en madkundskabskultur milevidt fra deres egen, da de besøgte DM i madkundskab i Odense.

I madkundskabslokalet på University College Lillebælt i Odense er der gang i alle kogeplader og ovne. Elever fra 5. til 9. klasse fra skoler landet over er i gang med at forberede deres retter, som senere skal præsenteres for dommerne. En damp stiger op fra flere stegepander, og der breder sig en stærk duft af bacon. Næsten alle sanser er på overarbejde, men den mest overdøvende må alligevel være høresansen. For det larmer i køkkenet.

Mellem eleverne går fire kvinder rundt. En af dem filmer på et lille videokamera, og de tre andre tager billeder på deres telefon eller kamera. De bærer også på clipboards, som de ind i mellem noterer på. Kvinderne er dog ikke dommere i konkurrencen. De kommer fra Japan og skal overvære dagens konkurrence. Tre af dem, Miho Kawamura, Yoko Ito og Riko Katahira, er professorer på japanske universiteter, hvor de underviser lærerstuderende i madkundskab. Den fjerde, Mizuki Yamaji, er studerende og med på studierejse i Danmark. Med sig har de Ph.D.-studerende Jacob Christensen, som viser dem rundt og forklarer, hvad der sker og skal ske.

Jacob Christensen skal følge det danske madkundskabsmesterskab Madkamp i tre år, hvor han undersøger elevernes læringsudbytte i konkurrencen. Han har selv besøgt Japan, hvor han har fulgt madkundskabstimer og en lignende konkurrence, hvor de japanske elever har dystet i at lave den bedste bento-madkasse. En bento-madkasse er typisk en hjemmelavet ret med ris, stegt fisk og grøntsager. Og forskellen mellem danske og japanske elever er ikke svær at få øje på.

"For elever i Japan er det kæft, trit og retning. Det er meget stramt og striks. Eleverne er mere nervøse, det er nærmest frygt", siger Jacob Christensen.

Artiklen fortsætter under banneret

I Japan oplevede Jacob Christensen, at eleverne var stille og rolige både under konkurrencen og til madkundskabstimerne. En skærende kontrast til det travle køkken, hvor snakken går, og mindre koncentrerede elever har gang i andre ting en madlavning.

Smager ikke på maden

På bordene i kongressalen anretter eleverne mange forskellige retter. De har arbejdet ud fra temaet "mælk" og har selv skulle finde på retter og udvikle opskrifter. Der lægges stor vægt på innovation og smag, hvilket er et andet punkt, som adskiller sig fra Japan. 

"I Japan er kriterierne meget mere faste og låste. Man har noget, man gerne vil have, at eleverne skal lære. Det kunne for eksempel være at bruge kniven og skære på en bestemt måde. Og maden skal se ud og smage på en særlig måde. I Danmark er der ikke et fast resultat, her skal eleverne derimod udvikle", siger Jacob Christensen. 

Eleverne i Japan bærer masker, når de laver mad. Derfor smager de ikke på maden undervejs, som er en forudsætning i dagens konkurrence, hvor eleverne selv har udviklet opskrifterne. Jacob Christensen fortæller, at det er noget, de japanske gæster selv giver udtryk for, at de har fået øjnene op for. 

Lærerne - bedre betingelser for dem, mere respekt

På væggen i køkkenet hænger en plakat med oversigt over, hvornår grøntsagerne er i sæson. Professor Riko Katahira tager et billede af en jordskok på sin telefon, mens Jacob Christensen forklarer dem, at de skiftende sæsoner har indflydelse på, hvornår tomater smager bedst i Danmark. 

"Er det en fridag i dag?" spørger Yoko Ito. Japanerne har lidt svært ved at forstå, at konkurrencen i dag anses som en skoledag. De griner lidt af madkundskabslærerne, der render rundt blandt eleverne og hjælper med at piske sovs og skære kartofler. I Japan hjælper læreren ikke til. En japansk madkundskabstime ellers egentlig ikke så forskellig fra en dansk, fortæller Jacob Christensen. Eleverne modtager instruktioner og går i gang med at lave maden, men japanske elever viser en anden respekt for læreren, mener professor Miho Kawamura.

"Japanske børn er mere høflige. De bukker og hilser på læreren, når de kommer ind. Danske børn er frie. Det, tror jeg, er godt, for de tøver ikke med at gå i gang med ting. Japanske børn tøver, for de vil ikke lave fejl. Og fejl er en vigtig del af at lære", siger hun. 

I Japan ikke bare bukker eleverne for læreren, de takker også for, at han eller hun vil undervise dem. Det er med til at skabe en respekt omkring læreren, som man måske kunne lære noget af i Danmark, mener Jacob Christensen.

"Lærerne i Japan har det nok lidt lettere end i Danmark. Der er ikke så meget løben om hjørner med dem. Man kan jo se her, at lærerne er pressede, når de skal holde styr på sådan en sæk lopper. Det kræver sin lærer at deltage i sådan et her arrangement. Men i Japan drager de fordel af, at eleverne har en større respekt for lærerne", siger han. 

Et bredere fag i Japan

I 2013 skiftede hjemkundskab navn til madkundskab. Det kunne indikere, at faget blev mere snævert med fokus udelukkende på mad. I forhold til madkundskab i Japan er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at den danske pendant er langt mindre omfattende i sin læringsplan. I Japan beskæftiger faget home economics sig med mange forskellige huslige opgaver. Udover madlavning bliver eleverne for eksempel undervist i, hvordan man tager sig af et barn. Japanerne havde derfor undret sig over, hvordan Jacob Christensen vidste, hvordan han skulle tage sig at sit eget barn. Og måske er de stadig i tvivl om, han talte sandt, da han svarede, at det havde han googlet sig til. 

I festsalen kan japanerne og Jacob Christensen overvære kåringen af årets vinder. Der lyder et kollektivt "aaah" blandt dem, når de får det hele oversat, mens den unge studerende Mizuki Yamaji filmer med sit videokamera mod de nye danmarksmestre i madkundskab.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
699 andre er allerede tilmeldt