Debat

Kandidatuddannelse er nødvendig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra 1965 kunne man tage speciallæreruddannelsen under den daværende Danmarks Lærerhøjskole. Siden fusionerede højskolen med Danmarks Pædagogiske Universitet, uddannelsen blev nedlagt, og man kan ikke læse en kandidatuddannelse i specialpædagogik, som jeg ønsker. I stedet kan man studere en master i specialpædagogik, hvilket koster 60.000 kroner, som staten ikke finansierer. Undervisningsformen er baseret på fjernstudium med få weekendseminarer, og undervisningsformen tiltaler mig ikke.

Jeg kunne vælge at tage en diplomuddannelse i specialpædagogik, men jeg ønsker at studere en kandidatuddannelse og få en uddannelse, der er mere videnskabsteoretisk og kompetencegivende. Ved siden af mit lærerjob på Byhaveskolen i Svendborg, en skole for børn med vidtgående generelle vanskeligheder, bliver jeg efteruddannet i et linjefag i specialpædagogik og får herved praksisdimensionen. Linjefaget er helt nyt, og det er mig en gåde, hvorfor det har været så længe undervejs.

Jeg undrer mig også over, hvorfor så få forskerstillinger bliver slået op inden for specialområdet. Det hænger nok sammen med den manglende kandidatuddannelse. Det kan ikke være rigtigt, at specialområdet skal halte efter kandidatuddannelser som sociologi eller materiel kultur.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Flere og flere elever bliver indstillet til specialundervisning, så der er behov for at investere i efteruddannelse på området. Specialskolerne har gavn af, at der er lærere, der har solid viden om, hvordan man forholder sig til komplekse pædagogiske udfordringer, og kender til den nyeste forskning. Jeg har derfor skrevet til undervisningsministeren, lærerformanden og til uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini om at få drøftet sagen.