Mona Bruun satte kvinder i centrum og fangede pigerne

8. marts beskrev folkeskolen.dk, at historie i høj grad er et drengefag, blandt andet fordi pigerne mangler identifikationsmuligheder blandt de historiske figurer. Artiklen blev delt på facebook, hvor lærer Mona Bruun Pedersen skrev en kommentar om, at hun har sat kvinder i centrum i sin historieundervisning. Folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag har bedt hende fortælle om, hvad hun gjorde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en snak med en veninde, der satte Mona Bruun Pedersen i gang. Veninden arbejder på Kvindemuseet i Aarhus, og i forbindelse med Kvindernes kampdag sidste år talte de to om, at det er småt med kvinder i folkeskolens historieundervisning. Mona Bruun Pedersen er lærer og underviste på det tidspunkt i blandt andet historie på Skødstrup Skole.

"Jeg fandt kun små forløb om for eksempel hekseprocesser eller kvindebevægelsen i det materiale, jeg havde adgang til" fortæller Mona Bruun Pedersen. "Og jeg ville gerne have noget, der var mere vedkommende for min 7. klasse. Jeg tænkte at det ville være godt med noget, der fokuserede på enkelte personer, fordi det er mere konkret og lettere at forholde sig til."

Historie er et drengefag

Måtte skabe eget forløb fra bunden

Så hun gik selv i gang med at lave sit eget forløb fra bunden. En hurtig rundspørge i klassen viste, at eleverne næste ikke kendte nogen kvindelige historiske figurer, ud over et par skuespillere og sangere fra den nærmeste fortid. Så Mona Bruun Pedersen fandt nogen frem, de kunne arbejde med.

"Det var blandt andet Amelia Earhart, Nina Bang, Marie Curie og Thit Jensen" fortæller hun. Så inddelte hun klassen i grupper, som fik hver sin person og en række undringsspørgsmål at arbejde med. De skulle blandt andet kigge på hvilken historisk betydning, 'deres' person havde haft og finde kilder om vedkommende.

Som afslutning præsenterede grupperne 'deres' person for klassen, blandt andet ved at dramatisere en begivenhed fra personens liv. I alt brugte klassen omkring 10 lektioner på forløbet.

Oprørte piger

"Det var et superfedt forløb og de fandt pludselig ud af, at der var overraskende mange kvinder, der havde haft betydning" fortæller Mona Bruun Pedersen om forløbet. Hun oplevede, at særligt pigerne blev engagerede i historiefaget på en ny måde.

"Nogle af pigerne blev simpelthen decideret oprørte over, at de her kvinder havde været glemt i den almindelige historieskrivning" fortæller hun. "Den reaktion oplevede jeg ikke rigtigt hos drengene. Men for alle elever var det en ny tanke, at der ligger valg bag historieskrivningen. At en forfatter har valgt at fokusere på nogle personer og emner og udelade andre. Så forløbet var også en styrkelse af deres historiebevidsthed."  

Powered by Labrador CMS