I slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne sad Erik Ladefoged i sekretariatet for »Bøsse-lesbisk lærergruppe«, som nåede at eksistere i ti år.

Gruppen havde omkring 250 medlemmer, som var spredt ud over hele landet. Omkring 90 procent af medlemmerne skjulte deres seksualitet på arbejdspladsen. Ud over at holde møder hjalp gruppen medlemmer, der oplevede diskrimination på arbejdspladsen.

»Vi hjalp flere, der ikke måtte komme med på lejrskoler, og vi havde også en sag om en lesbisk kvinde, der blev mobbet på sin skole i provinsen. Vi begyndte altid med at gå til arbejdspladsen, men hvis det ikke hjalp, tog vi sagen videre til DLF«, siger Erik Ladefoged, der i dag arbejder på AIDS-linien.

Gruppen blev oprettet efter et møde om homoseksuelle på arbejdsmarkedet, der var arrangeret af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL). LBL var tovholder på lærergruppen, men det var i høj grad lærerne selv, der styrede den. Der blev indrykket en annonce i de homoseksuelles blad »Pan-bladet«, og ellers blev kendskabet til den nye lærergruppe skabt via mund til mund-metoden.

»Vi holdt møder tre-fire gange om året, hvor den skjulte dagsorden altid var, at lærerne skulle være åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen. Eleverne ved det alligevel næsten altid, og hvis man ikke springer ud, er man med til at cementere, at homoseksualitet er noget, man skammer sig over«, siger Erik Ladefoged.

Bøsse-lesbisk lærergruppe gik i sig selv efter ti år, fordi opbakningen til møderne ikke var stor nok. Men ifølge Erik Ladefoged var det ikke, fordi behovet ikke var der længere. Han mener i den grad stadig, at det eksisterer i dag.

»Vi kunne godt bruge en lærergruppe igen, for det er mit indtryk, at rigtig mange lærere lever skjult med deres seksualitet. Jeg vil meget gerne være med på sidelinjen og fortælle om, hvordan vi gjorde det dengang, og hvordan man kan gøre det. Det ville være skønt at blive brugt på den måde«, siger Erik Ladefoged.

lwn@dlf.org