»Jeg tør ikke fortælle mine elever, at jeg er bøsse«

Han er bøsse og lærer på en skole i hovedstadsområdet. Han tør ikke være åben over for eleverne omkring sin seksualitet, fordi han er bange for, at de vil bruge det imod ham.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han har været lærer på den samme skole i 17 år. Han er glad for sin arbejdsplads og har et godt forhold til elever og ­kolleger. Men der er én ting, eleverne ikke ved om Jens, og det er, at han er bøsse. Jens er bange for at sige det til dem, fordi han ikke vil have, de skal kunne bruge det mod ham.

På skolen er en overvejende del af eleverne tosprogede, og netop deres baggrund er hovedårsagen til, at Jens ikke tør stå frem. Han mener ikke, de vil acceptere det.

»Mit indtryk er, at eleverne er meget uoplyste om homoseksualitet, og jeg oplever nogle stærke fordomme og følelser imod det. De har en helt anden opfattelse af kønsroller end etnisk danske børn«.

Jens har ikke altid været hemmelighedsfuld om sin seksualitet. Han var lærer på en skole i en forstad til København i 1970'erne og mener, at det var lettere at være åben dengang i forhold til i dag.

»Det var en mere optimistisk og glad tid. De homoseksuelle stilede højere, og vi mente, at alt, vi gik ind for, måtte være muligt. Sådan er det ikke i dag«.

Råbt efter om aftenen

Jens har altid været åben omkring sin seksualitet over for kollegerne på sin nuværende arbejdsplads. Han synes, det er vigtigt, at de kender den del af ham. Men på lærerværelset er der delte meninger om, hvorvidt han burde være ærlig over for eleverne eller ej.

»Nogle synes, jeg burde fortælle eleverne, at jeg er bøsse. På den måde kan jeg jo vise dem, at det er helt normalt. Men andre af mine kolleger mener, at jeg skal holde det hemmeligt for at beskytte mig selv«.

Han er bange for, at han vil føle sig usikker på skolen, hvis han springer ud som bøsse. Især vil han være nervøs for at skulle gå gangvagt, hvor der altid er meget larm i frikvarteret.

»Det allerværste, der kunne ske, ville være, hvis eleverne råbte efter mig, når de så mig på gangene. Jeg frygter, at eleverne vil bruge min seksualitet mod mig, hvis der opstår en konflikt mellem os. Der kan let ryge noget ud af munden på eleverne, hvis de bliver vrede«.

Jens har før oplevet en fjendsk attitude, da han på sin tidligere arbejdsplads valgte at være åben omkring sin seksualitet over for både elever og kolleger. Mens hans egen klasse var både forstående og nysgerrige, oplevede Jens, at andre elever fra skolen ikke accepterede hans seksualitet.

»Jeg cyklede hjem fra et lærermøde en aften, og pludselig hørte jeg, at nogen råbte 'bøsse' efter mig. Da jeg vendte mig om, var de væk. Jeg oplevede det flere gange, og hver gang var det dybt ubehageligt«. Det er lignende episoder, han forsøger at undgå ved at holde sin seksualitet skjult.

Jens tror, at han ville have nemmere ved at være ærlig, hvis han ikke arbejdede på en skole med mange tosprogede elever. Men det er svært for ham at sige med sikkerhed efter så mange år i det skjulte.

»Jeg tror, det er lettere at springe ud på en skole med ­mange danske elever, fordi danskere er mere oplyste om ­bøsser og lesbiske. Homoseksualitet er efterhånden blevet en del af billedet, og mange børn kender en homoseksuel i forældrenes omgangskreds. Det gør det lettere«.

Navnet er opdigtet. Jens' rigtige navn er kendt af redaktionen.

»Ad, hvor er det klamt«

Sille Nielsson har i to år været frivillig i Gå-Ud-Gruppen, som er et undervisningstilbud udbudt af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Hun oplever, at eleverne er meget nysgerrige og spørgelystne, når hun kommer ud på skoler og fortæller om sin egen spring-ud-historie. Men hun bekræfter også, at de tosprogede børn har svært ved at håndtere emnet.

»De har svært ved at forholde sig til homoseksualitet, og vi kan mærke, at de ikke helt accepterer det«, siger Sille Nielsson, der ofte oplever, at de tosprogede elever er meget fordomsfulde.

Hun fortæller om en episode, hvor en tosproget dreng havde peget på en bøsse fra Gå-Ud-Gruppen og sagt: »Jeg ved godt, hvordan jeg får dig til at kneppe en pige. Jeg smører bare lort op i røven på hende«. Men det er klart det værste, de frivillige har været ude for, pointerer hun. Ellers bliver de mest mødt af en rynken på næsen og udtryk som: »Ad, hvor er det klamt«.

Powered by Labrador CMS