»Jeg vil gerne svare på generelle spørgsmål, men jeg har en klar grænse ved det seksuelle. De skal for eksempel ikke spørge mig, hvad jeg godt kan lide i sengen«.

Han vil helst kendes som den gode leder

»Jeg lader ikke min seksualitet blive hjemme, men jeg svinger heller ikke med fanen henne på skolen«, siger pædagogisk leder Lars Lykkegaard fra Rosenvangskolen i Århus.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere og elever på Rosenvangskolen i Århus ved, at den pædagogiske leder Lars Lykkegaard er homoseksuel. Han lægger ikke skjul på det og svarer gerne på nysgerrige spørgsmål fra eleverne. Men han skilter ikke med sin seksualitet.

»Jeg vil gerne være kendt for noget andet end at være bøsse, for eksempel som den gode lærer eller den dygtige leder. Men der er så mange, der synes, det er interessant, at jeg er bøsse. Jeg har aldrig haft lyst til at slå på glasset og sige: 'Jeg er bøsse', fordi jeg bare ikke synes, det er særlig spændende«.

Selvom han oplever en stor interesse, er det dog de færreste, der kommenterer hans seksualitet.

»Lige når man springer ud, forventer man, at folk vil konfrontere én med det hele tiden, men det gør de ikke. Jeg oplever en ekstrem høflighed, og det overrasker mig super meget, at ikke engang eleverne går mere i kødet på mig, når de ved, at jeg er bøsse«, siger han.

Sprang først ud foran teamet

Lars Lykkegaard sprang ud som homoseksuel efter at have været ansat som lærer på Rosenvangskolen et par år. Han var da i starten af trediverne. Lars Lykkegaard havde kæmpet imod i mange år, men til sidst måtte han acceptere sin seksualitet.

På Rosenvangskolen mødte han vikaren Jakob, som også var homoseksuel og meget åben over for eleverne.

»Jakob tog eleverne med til homo-filmfestival, og inden filmen begyndte, gik han op foran lærredet og fortalte eleverne, at den her film altså handlede om to mænd, der var forelskede i hinanden. Det er en fed indstilling«, siger Lars Lykke­gaard, der mener, at det helt klart gjorde det lettere for ham at springe ud, at der var andre homoseksuelle lærere på skolen.

Men Lars Lykkegaard trak det store spring ud, fordi han var nervøs for, hvordan kollegerne ville reagere.

»Jeg troede, alting ville falde sammen, og alle ville forlade mig«.

Til sidst overtalte Jakob ham til at springe ud, og Lars Lykkegaard fortalte det til sine to teamkolleger, en aften de sad og delte en flaske vin. Efter den aften gik der ikke lang tid, før hele skolen vidste det.

»Sådan noget går rigtig stærkt, og det passede mig fint. Det ville være så træls, hvis jeg skulle gå rundt og fortælle det selv. Det er ikke lige mig, jeg er jo bare en centraljyde i flade sko«, griner han.

Han mener især, at lederen på skolen har taklet situationen rigtig godt. Hun er god til at joke med det og får på den måde afmystificeret Lars' seksualitet over for de andre kolleger.

»Hun kan finde på at sige, at en cardigan får mig til at se særligt 'bøsset' ud, eller spørge, om jeg har været ovre i Rådhusparken her til morgen. Man skal selvfølgelig være en bestemt type for at synes, det er sjovt, men jeg synes, det er befriende«.

»Nu kan jeg altså slet ikke forstå det!«

Selvom han ikke har oplevet nogle ubehagelige episoder fra eleverne, er der dog én sammenhæng, hvor han har fundet sin seksualitet problematisk. I sin rolle som idrætslærer.

»Der er jo nogle mennesker, der tror, at hvis man er homoseksuel, er man også automatisk pædofil. Jeg passede ekstremt meget på mig selv i idrætstimerne. Der var ofte noget, 'jeg lige skulle ordne inde i salen', mens drengene gik i bad, så jeg ikke kom i problemer. For hvis der først opstår et rygte, så er man ekstremt sårbar«, forklarer han.

Lars Lykkegaard var meget nervøs for, om nogle forældre ville inddrage hans seksualitet, hvis der skulle opstå en konflikt. Han havde derfor forberedt lange »forsvarstaler«, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det blev det aldrig.

Efter at han for et par år siden blev pædagogisk leder, har han ikke så meget kontakt til eleverne mere, men han får stadig nysgerrige spørgsmål på gangen.

»Der var en elev, Mustafa, som efter længere tid havde forliget sig med min seksualitet. Men da jeg så fik min datter for to år siden, gik det helt galt. 'Nej, hvad fanden er nu det for noget, det kan da ikke lade sig gøre. Nu kan jeg slet ikke forstå det', sagde han til mig. Men så forklarede de andre elever ham, at det kunne det altså godt«.

Han har sin toårige datter Karla med en heteroseksuel kvinde.

Lars Lykkegaard vil gerne være en rollemodel, der kan vise eleverne, at man kan leve med sin homoseksualitet på en rolig måde og ikke behøver at kæmpe på barrikaderne til »homo-kampene«. Men han ville aldrig selv tage initiativ til en snak, hvis en elev måske var homoseksuel.

»Hvis man som lærer får nys om, at en elev er homoseksuel, skal man ikke begynde at hentyde til noget eller pludselig holde et foredrag i klassen. Men det er vigtigt, at eleverne ved, at læreren er der, hvis de får behov for at tale«.

Selvom han gerne vil være den gode rollemodel, føler han sig dog ikke forpligtet til det, bare fordi han har arbejdet som lærer.

»Jeg har altid skelnet mellem det professionelle, det personlige og det private rum, og min seksualitet hører klart til mit privatliv. Jeg vil gerne svare på generelle spørgsmål, men jeg har en klar grænse ved det seksuelle. De skal for eksempel ikke spørge mig, hvad jeg godt kan lide i sengen«.

Lars Lykkegaard er glad for, at han tog valget, og han er ikke i tvivl om, om han ville være åben om sin seksualitet, hvis han fik job på en anden skole.

»Jeg ville skrive det i ansøgningen og være åben fra starten. For jeg ville aldrig kunne arbejde på en skole, hvor min seksualitet ikke blev accepteret«.

Få henvendelser til DLF

Ifølge socialrådgiver i DLF, Susanne Grove, har foreningen kun fået »en håndfuld« henvendelser fra homoseksuelle, diskriminerede lærere i de seneste ti år. Hun påpeger, at rådgivningen i alt kun får omkring 1.000 henvendelser om året, og hun mener derfor, at der er mange sager, der ikke bliver anmeldt.

»Det er da klart, at der sker diskriminering af homoseksuelle lærere. Man kan jo næsten ikke forestille sig, at det ikke skulle ske«, siger hun.

World Outgames 2009

World Outgames er en sports- og kulturbegivenhed, der tager udgangspunkt i homo-, bi- og transseksuelles rettigheder verden rundt. Der bliver dystet i 38 forskellige sportsgrene, og der vil samtidig være en bred vifte af events med blandt andet en menneskerettighedskonference. Under overskriften »Workers out!« henvender konferencen sig til tillidsrepræsentanter på arbejdsmarkedet, som skal diskutere homoseksuelles rettigheder.

World Outgames 2009 kommer til at foregå i København og løber af stablen fra 25. juli - 2. august. Arrangementet har kun været afholdt én gang tidligere, og det foregik i Canada i 2006.

Det forventes, at der vil være mellem 300.000-500.000 tilskuere til World Outgames 2009.

Klik ind på www.copenhagen2009.org for mere information.

»Jeg har altid skelnet mellem det professionelle, det personlige og det private rum, og min seksualitet hører klart til mit privatliv«. Lars Lykkegaard