Dansk Skolemuseums samlinger bliver i fremtiden fordelt på blandt andet skolemuseer over hele landet.

Skolemuseet genåbner – på en måde

Knap otte år er gået siden Dansk Skolemuseum måtte lukke efter at økonomien ikke kunne hænge sammen. Nu har private fondsmidler gjort det muligt at lade museet genopstå i en ny form. Udpakningen af mindst 60.000 genstande begynder i morgen.

Publiceret

Dansk Skolemuseum

• Samlingen blev påbegyndt i 1887 af overlærer Emil Sauter, derforinden havde været medstifter af Danmarks Lærerforening. Istarten var det en studiesamling, der skulle orientere og inspirerelærere, men efterhånden begyndte man at indsamle ældregenstande.
• I slutningen af 1930'erne blev samlingen en del af DanmarksPædagogiske Bibliotek, indtil den i 1995 overgik til detnyetablerede Dansk Skolemuseum i centrum af København.
• Skolemuseet lukkede med udgangen af 2008, samlingen blevnedpakket i containere og ansvaret gik tilbage til biblioteketpå DPU.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolemuseum har i årevis bestået af 10 containere fulde af udstoppede dyr, gamle landkort, fysikapparater og skolepulte, som nok var sikret for eftertiden, men lagt fra tilgængelige for offentligheden. Det bliver der nu ændret på med en bevilling på fire millioner kroner fra  A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Nu skal containerne pakkes ud og samlingen skal fordeles til interesserede museer over hele landet. Så der bliver altså ikke tale om et enkelt fysisk museum, hvor man i fremtiden kan gå hen for at få fortalt historien om Danmarks skolevæsen.

Skolemuseum bliver lukket

Et digitalt museum på vej

Til gengæld bliver der på baggrund af Skolemuseets samling opbygget et digitalt museum, som skal formidle skolens historier til den brede offentlighed. Den primære målgruppe bliver grundskolen, så der skal blandt andet produceres undervisningsmaterialer.

Denne del af projektet er endnu i sin allerførste første fase, men hvis alt går vel, kan det digitale skolemuseum tage imod sine første besøgende i midten af 2017.

Dansk Skolemuseums anskuelsesbilleder sikres

Skolens kulturarv frem i lyset og ud i landet

"Det er en helt fantastisk følelse endelig at få lukket containerne op og få alle de gamle genstande ud i lyset. Med A. P. Møller Fondens gavmilde støtte kan vi nu sikre skolens materielle kulturarv for eftertiden på den bedst tænkelige måde: genstandene kommer museer i hele landet til gavn i deres formidling af skolens historie og vi kan udvikle et digitalt skolemuseum til glæde for alle" siger professor Ning de Coninck-Smith, som har forvaltet samlingen og arbejdet på en løsningsmodel, siden museet lukkede i 2008.

Arven efter Dansk Skolemuseum

Powered by Labrador CMS