Debat

Jagten på teknologiforståelse

Hvad er teknologiforståelse, og hvordan kan vi arbejde med at understøtte lærenes kompetencer i mødet med ny teknologi.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For knap et år siden læste jeg her på sitet et interview med Cathrine Hasse, som var forskningsleder på forskningsprojektet Technucation, der havde som formål at undersøge teknologiforståelse i professionerne, herunder lærerprofessionen.

Projektet problematiserer en række tilgange til teknologi, som er typiske bl.a. i grundskolen i Danmark. Artiklen kan læses her. 

Da jeg sideløbende med mit lærerjob læser it-didaktisk design på Aarhus Universitet, synes jeg det var oplagt at tage fat i en række emner om underviseres teknologiforståelse i forbindelse med mit speciale, som jeg er igang med nu. Jeg har startet en blog her, og jeg forsøger at skabe noget debat om emnet. Mit indlæg kan findes i linket, men jeg bringer det også her. Kommentarer og reaktioner er yderst velkomne, og jeg stiller et par spørgsmål nederst i indlægget.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Teknologiforståelse – hvad er det egentlig?Teknologiforståelse eller technological literacy er et begreb, der tit har været forbundet med i hvor høj grad, man forstår sig på at anvende teknologier i relation til det formål teknologien er designet. Hvis du som underviser kan bruge PowerPoint og med et diasshow via en projektor præsentere nogle grammatik øvelser grafisk flot for dine elever, eller du er en ‘wizard’ på et SmartBoard og kan lave interaktive lege med dine elever, eller du ved hvilke apps, der er gode til matematik i indskolingen – betyder det så, at du har teknologiforståelse? Måske.

Teknologiforståelse er nemlig meget mere end at kunne anvende teknologier, ifølge nyere forskning.

I foråret 2015, afsluttedes det 4 årige forskningsprojekt Technucation, der har nuanceret teknologiforståelses begrebet i relation til deres forskning. Projektet, som er det største empiriske af slagsen, problematiserer redskabstænkning og forsøger at nuancere begrebet, bl.a. gennem dette poster:

#Fil 1

Jamie Wallace, som er post.doc på Technucation projektet siger:

“[V]i har en tendens til at tænke på teknologi som instrumental, så man skal bruge ting til et særligt formål. Det betyder, at vi lærer, hvordan vi bruger det ud fra brugsanvisning eller de normative måder, vi forstår ting skal være brugt på.”

Jamie siger videre, at det kan have den betydning, at:

“[M]an bliver lidt blind for alle de andre konsekvenser den har, kan man sige. Man tager ikke kritisk stilling til, om det skal være brugt overhovedet, eller kan man bruge det på mere nyttige måder integreret med noget andet eller i en anden situeret kontekst. Eller f.eks., man tager mere stilling til, hvordan professionen som helhed bliver forandret, når man bruger tid på ting, man ikke har brugt tid på før, som tager fokus fra noget andet, man synes er vigtigt.”

En af udfordringerne er, at denne kritiske stillingtagen ikke er særlig udbredt blandt undervisere, ifølge Technucation.

Spørgsmålet er, hvad det får af betydning for professionen, hvis man fortsat hovedsageligt har fokus på teknologiens umiddelbare anvendelse.

Her er den nye dims:Redskabstænkning er også udfordret af et andet vilkår: at den teknologiske udvikling byder underviser professionen, såvel som andre professioner, at der konstant kommer nye teknologier til. Den kursus virksomhed, som er meget udbredt i grundskolen og ofte ses i forbindelse med introduktionen af ny teknologi, kan være utilstrækkelig netop fordi, at den oftest er baseret på en redskabstænkning, hvor man udelukkende lærer at anvende teknologien.

Noget tyder på, der kan være brug for andre tilgange til teknologier generelt. Tilgange, som udvikler en anden kompetence – en kompetence, som gør, at man i højere grad lærer at lære at anvende teknologier. Dermed kan man sige, at teknologforståelse slutter sig til en række andre metakompetencer, som eksempelvis 21st century skills.

Hvor skal vi så starte?Lige her! Så kære underviser:

  • Er du enig eller uenig i, at der er brug for mere overordnede kompetencer i arbejdet med teknologi som underviser?
  • Hvor ofte bliver du præsenteret for ny teknologi i dit arbejde?
  • Gavner eller forstyrrer teknologi generelt dit arbejde?
  • Er du kritisk overfor de teknologier, du bliver præsenteret for på dit arbejde? Er det noget I diskuterer i blandt kollegaer/lærergruppen?

Denne blogs formål er at få undervisere til at reflektere over deres eget forhold til teknologier og skabe en debat om emnet. Mit speciale handler om at skabe et produkt, der kan understøtte en proces, hvor undervisere forholder sig kritisk til teknologi i forlængelse af de emner og temaer, jeg præsenterer. Kommentarer og refleksioner i forlængelse af mine indlæg er derfor yderst velkomne.

______________________

Jeg hedder Mikkel Offenberg og er uddannet skolelærer i 2005 og ansat på Roskilde Lille Skole. Jeg studerer Cand.pæd i it-didaktisk design på Aarhus Universitet og er netop nu igang med mit speciale om undervisere i grundskolens møde med nye teknologier og forsøger at skabe noget debat om emnet blandt undervisere. Følg med på bloggen og kom meget gerne med kommentarer.