Anmeldelse

QuizzEuropa

Vi når desværre ikke i mål her ...

At quizze om Europa er ikke en ny idé - men heller ikke en dårlig én. Kontinentet er en uudtømmelig kilde af spændende materiale, så man kan altid finde en frisk vinkel og gå til vaflerne. Selvom "QuizzEuropa" byder på - for mig - nye ideer, er det dog ikke ubetinget vellykket, og det er en skam, for der er masser af spændende viden i de mange spørgsmål.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det fremgår ikke, så vidt jeg har kunnet konstatere, hvilken aldersgruppe folkene bag brætspillet "QuizzEuropa" betragter som deres målgruppe, men efter min bedste overbevisning er sværhedsgraden for høj til, at spillet er velegnet til brug i folkeskoleregi. Det er naturligvis beklageligt at skulle starte på den måde, men det er nu engang min primære forpligtelse. Nu vil jeg dykke lidt ned i spillet på dets egne præmisser:

Fakta:

Titel: QuizzEuropa

Forlag: Mister Europa

Spillepladen er et kort over Europa inklusive Island og en god del russisk territorium; kortet er inddelt på original vis, ikke efter nationalstater, men i stedet efter geografiske kendemærker – Rhinen, Volga og så videre. Dette er i spilteknisk forstand noget omstændeligt at håndtere, men illustrerer fint statsdannelse som noget kunstigt: ”Riger kommer og går, men floder, bjerge og halvøer består”, som der står i reglerne.  

Fra et af de fire starthjørner bevæger man sig rundt på kortet, hvorhen er bestemt af et spørgsmål fra en af de ti kategorier, som alle er inden for feltet historie/kultur. Atter er konceptet (så vidt jeg ved, uden at jeg dog kan påberåbe mig stor ekspertise på spilområdet) ret originalt – man får en lille mængde information, og spørgsmålet er så, hvilket sted på kortet oplysningerne knytter sig til. Spilleren får fire svarmuligheder, og ud fra det, man tror er det rigtige svar, bevæger man sin brik mod denne destination. Er svaret korrekt, får man kortet ved sin ankomst til destinationen, men hvis det er forkert, må man gætte på én af de andre muligheder og så rejse dertil … og så videre. Vinderen er den, der først samler kort i alle kategorier.

Desværre er der flere uhensigtsmæssige forhold, der trækker ned. Som nævnt er inddelingen bestemt af geografiske forhold frem for nationalstater, derfor er det ikke nok at vide, at Sergei Prokofiev var en russisk komponist – man er nødt til at kunne placere ham i spillets Volga/Don-region. Med andre ord er der indbygget en barriere i en del spørgsmål, for ligger Transsylvanien nu i Adria, Dunarea eller måske Karpaterne?

Det bliver også lidt langt i spyttet, at man skal fortsætte med det samme spørgsmål, indtil man rammer rigtigt. Hvis man ikke kender svaret på spørgsmålet første gang, så kommer man næppe til at kende svaret anden gang, og så kunne man lige så godt slå plat og krone. Jeg vil anbefale, at man fra starten aftaler, at man får et nyt spørgsmål hver gang, så der bliver mere reel quiz ud af det.

Spørgsmålene er i sagens natur en quiz' omdrejningspunkt og fundament. Det er ikke så nemt, som man måske kunne tro, at få den slags til at fungere. Mange af spørgsmålene i "QuizzEuropa"s ti kategorier er udmærkede, om end svære; den kvalificerede spiller vil også ofte kunne regne svar ud uden måske at have den eksakte viden – man vil kunne knytte ord og navne til geografiske områder og eksempelvis komme frem til, at familienavnet Hoydal knytter sig til Nordatlanten frem for området omkring Catalonien. Desværre er der spørgsmål, der ikke fungerer:

”Denne by ligger midt i et land, der i de sidste mange årtier har oplevet stor indvandring, og det er byen præget af. Ifølge en optælling i 2011 var godt 50 procent af indbyggerne af europæisk oprindelse, mens 37,1 procent var asiater, heraf langt de fleste indere. Cirka 70 sprog taltes i byen, mens de tre store religiøse var: kristne 32,4 procent, muslimer 18,6 procent og hinduer 15,2 procent”.

Den eneste del af informationen, der er en hjælp, er det store antal indere – og eksemplet er ikke unikt. Både spørgsmål og instruktioner kunne i øvrigt have haft gavn af at blive strammet op på sprogsiden, der jævnligt bliver unødigt ulden.

Det var lidt af en svada, og jeg ville da også ønske, at jeg kunne sende spillet af sted med klare anbefalinger. Det er imidlertid ikke tilfældet – dog vil jeg sende følgende anerkendelse med som udgangsbøn: Er man, som jeg, udstyret med en kreds af familiemedlemmer og venner med nørdetilbøjeligheder, så vil man kunne gøre god brug af spørgsmålskortene på de lange mørke vinteraftener. Der er masser af spændende og kuriøs viden at rode rundt med. Så er du gammel rollespiller, sprogfascist, heavy metal-fan, leder af middelaldercenteret eller lignende og generelt vant til, at folk bliver fjerne i blikket, når du beretter om vigtige ting, der står dit hjerte nært, så vil "QuizzEuropa"-spørgsmålene være lige noget for dig.