I frikvartererne organiserer skoleeleverne selv deres leg, uden at lærerne blander sig i børnenes aktiviteter. Men netop den manglende indblanding er med til at forstærke kønsforskellene mellem børnene, så drengene er aktive og pigerne mere inaktive. Det er en af konklusionerne i et forskningsprojekt om skolebørns aktivitetsniveau.

Ph.d.-studerende Charlotte Skau Pawlowski fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har fulgt frikvartererne på 17 danske skoler.

Hendes undersøgelser viser blandt andet, at gårdvagten ikke er særlig synlig på udendørsarealerne, og at drengene dominerer i skolegården.

"Det er typisk fodbolddrengene, der styrer og dominerer i pauserne. Fodboldsituationen er ekstremt konkurrencepræget. En del piger vil gerne være med, men de bliver ikke inddraget i spillet af drengene," forklarer Charlotte Skau Pawlowski, der har undersøgt frikvartererne fra børnenes perspektiv.

De kvindelige lærere står ved hovedindgangen

Gårdvagtens manglende handling er med til at forstærke opdelingen mellem drenge og piger, og børnenes leg bliver samtidig spejlet i gårdvagtens adfærd, viser Charlotte Skau Pawlowskis forskning.

"Det er sjældent, det sker, men hvis en gårdvagt opholder sig ved boldbanerne, er det en mandlig gårdvagt. De kvindelige gårdvagter opholder sig ved legepladsen eller står ved hovedindgangen og taler med andre lærere eller med de piger, der opholder sig der. Den mandlige gårdvagt søger drengene i deres leg. Kvinderne søger hen hvor pigerne er, og pigerne søger hen, hvor kvinderne er," fortæller forskeren.

Selv på skoler, hvor alle børn skal være udenfor i frikvartererne, vender lærerne ofte det blinde øje til, hvis de opdager nogle piger indenfor, så længe de beskæftiger sig med stille og ikke-forstyrrende aktiviteter.

Det er naturligvis ikke alle, der ønsker at spille fodbold i pauserne. Charlotte Skau Pawlowski finder med sine undersøgelser også andre legegrupper. Nogle piger sjipper, danser eller spiller med tennisbold, andre snakker eller hører musik.  De drenge, der ikke er stærke fodboldspillere, trækker sig fra fodboldbanen og leger et andet sted i gården eller spiller computer.

På patrulje med Per

Pigerne efterspørger synlige gårdvagter

Men det bekymrer aktivitetsforskeren, at børnene selv skal styre deres leg i frikvartererne, mens gårdvagten forholder sig passivt, og en gruppe drenges dominerende adfærd kommer til at styre mange andre børns leg. 

Der er mange børn, specielt piger, der ikke bevæger sig nok og ikke kommer op på de anbefalede 60 minutters daglig bevægelse, og ifølge Charlotte Skau Pawlowski falder aktivitetsniveauet fra 4.-6. klassetrin. Derfor har hun i sin forskning fokus på, hvordan aktivitetsniveauet blandt børn på mellemtrinnet kan øges.

"Børn efterspørger mere voksenstyret aktivitet. Specielt pigerne.  Det siger de direkte i de interview, jeg har lavet. Ingen af de 17 skoler, jeg har været på, skiller sig ud. Billedet af drengenes dominans er det samme på alle skoler," siger hun.

Derfor anbefaler hun, at gårdvagten bliver mere synlig i frikvartererne og sætter gang i aktiviteter for børnene. Og netop det, som pigerne efterspørger, eksisterer andre steder.

"De lange skoledage gør børnene fortræd"

Voksenstyrede aktiviteter - men også fri leg

På en række skoler i New Zealand, som Charlotte Skau Pawlowski har besøgt, organiserer lærerne aktiviteter for eleverne en halv time i middagspausen. Lærerne igangsætter eller deltager i spil eller fungerer som dommere.

"Bare det, at en lærer igangsætter en aktivitet, får flere piger til at vælge at være med. Hvis pigerne i Danmark skal bevæge sig mere, er der derfor behov for mere lærerstyrede aktiviteter. Når en lærer styrer en aktivitet, bliver den ikke drengedomineret," fortæller Charlotte Skau Pawlowski.

Aktivitetsforskeren er opmærksom på, at hendes anbefaling går i mod ideen om børns frie leg. Hun vil ikke modsætte sig den frie leg, men mener, at skoleeleverne i det mindste bør have mulighed for at deltage i aktiviteter, som bliver styret eller igangsat af en lærer.

"Børn skal have lov til at lege fri leg. Vi skal ikke der hen, hvor læreren skal bestemme det hele. Men der er et stort spænd mellem at være ikke-eksisterende og styre al leg. Mange af børnene bør bevæge sig mere, og jeg kan se, at lærerne kan være med til at facilitere, at børn bliver mere aktive," siger hun.

Frikvarteret gentænkt: Frie pauser giver læring