En række små fagbøger - alle med titlen "Fra ko til karton" står på en hylde i workshoppen på Big Bang-konferencen, og på væggene hænger elevernes modeltegninger. Eleverne kommer fra 6.-klasser på Christiansfeld Skole og 5. klasser på Fynslundskolen i Kolding - og så fra EUD.

Egentlig var det en tilfældighed, at lærere og projektledere fra UC Syd fandt ud af, at erhvervsskoleelever og netop mellemtrinselever kan være et godt match. Normalt er det udskolingselever, der deltager i brobygning, men da en 5.-klasse kom med på et afbud, oplevede alle, at det faktisk gik bedre end med udskolingseleverne. Mellemtrinseleverne havde ingen fordomme over for erhvervsskoleeleverne, og undervisningen ung-til-ung kom til at fungere bedre.

"Bagefter ville alle vores 5. klasses elever være kleinsmede. Alt fra malkemaskinen til mælketanken til transportbånd og til metalburet med mælkekartonerne, der er på vej ind i supermarkedet er produceret af kleinsmede", fortæller en af lærerne.

Samarbejde med erhvervsskoler giver eleverne ny viden

Projektet var en udfordring for lærerne. I flere år har de arbejdet ud fra IBSE (Inquiry Based Science Education), men da de sad sammen - folkeskolelærere og EUD-lærere - krævede det nogle samtaler om finde en fælles didaktisk vinkel og tale sig ind på et emne. Det blev netop mælk, fordi kleinsmedene fortalte, at de producerede alt det, der indgik i processen fra ko til karton.

Brevet fra Smørblomst

Lærerne havde 50 timer, hvor de var sammen i udviklingsprojektet, og det krævede mange samtaler for at få koblet de to meget forskellige undervisningsverdener, så begge parter kunne forstå hinanden og havde udbytte af det.

For eleverne på mellemtrinnet begyndte det hele med et brev. Lærerne havde skrevet et brev, som de sendte til skolen. Skolelederen kom ned i klasserne med brevet, der blev lukket op og læst. Brevet var fra Robert van der Milch, mejeridirektør på Smørblomst. Han havde brug for elevernes hjælp til fem opgaver, der var formuleret i brevet.

Mejeridirektøren havde brug for mere viden om malkningen ude ved landmanden, om transporten af mælken til mejeriet, opbygning af transportbånd, programmering og udformning af maskiner og robotter om om håndtering af mælkekartoner.

"Eleverne blev fanget af brevet. Det er det faglige fokus, hvor de bliver spurgt om noget helt konkret, som de skal hjælpe med", fortæller lærerne.

Vedholdenhed og kritisk tænkning gav bæredygtige byer

I forløbet skal eleverne besøge en landmand og stille alle deres spørgsmål om mælkeproduktionen, om mælkens vej fra koens yver til mælkebilens tank. Hvor mange liter mælk kan der være i sådan en tank, og hvordan opbevares mælken undervejs i processen?

Eleverne forberedte sig i grupper på besøget, sådan at de havde en masse spørgsmål klar til mælkeproducenten. Eleverne tegnede bagefter modeltegninger af hele processen.

De besøgte også Arlas besøgsmejeri i Brabrand, hvor de så på mælk og smør og selv prøvede at kærne smør.

Byggede robot-arme

Lærerne fortæller om en dreng, der observerede transportbåndet på mejeriet og bemærkede, at det var smart, at hvis en karton væltede, så var der så meget plads hen til den næste, at den ikke også blev væltet.

På erhvervsskolerne har de et par transportbånd, så her kunne eleverne sammen afprøve, hvilken hastighed båndet kunne have for at sikre at kartonerne ikke væltede. Og hvilken hældning. Eleverne opstillede hypoteser, som de afprøvede: "Jeg tror, kartonerne kan køre på et stejlt transportbånd, hvis de kører med lav hastighed" eller "hvis transportbåndet er glat, vælter kartonen uanset mængden der er i den".

Elever tager Fælles Mål med ud i brobygning

På workshoppen på Big Bang viste lærere og projektledere små videoklip af elever, der afprøvede hældning af transportbånd og byggede robot-arme i Lego, som de lånte på erhvervsskolerne.

"Nogle af eleverne plejer ikke at deltage så aktivt, som de gjorde, da de arbejdede med noget så konkret som transportbåndet. De smilede og prøvede igen og igen, når kartonen væltede. Det var klart en form, de kunne lide".

"Vi havde en dag på seks timer med stor frustration hos nogle elever, da de skulle finde frem til en god model på en robot-arm. Nogle spurgte, om vi ikke bare kunne give dem en tegning, som de skulle følge. Men vi havde jo heller ikke facit", forklarer lærerne.

De fortæller om en dreng, der cyklede hjem for at hente en speciel legoklods, så gruppens robot-arm kunne dreje bedre.

Virksomheder kan gøre elever interesserede i naturfag

"Det er faktisk lidt grænseoverskridende for lærerne at skulle blotte sig og ikke vide noget om det, de skal arbejde med. Men det er jo ligesom eleverne har det. Det er reelle situationer, hvor ingen kender facit. Det handler om at undre sig - at få eleverne til at undre sig", siger projektlederne Ida Guldager og Claus Auning fra UC Syd.

"Derfor er det også vigtigt, at rekruttere nogle lærere, der ønsker at udvikle noget og synes det er interessant".

De fortæller, at det er vigtigt at have erhvervsskolen med fra begyndelsen. Det skal også give mening for erhvervsskoleeleverne at formidle til folkeskoleeleverne.

Mails til van der Milch

Undervejs skrev eleverne mails til Robert van der Milch - og han svarede utroligt hurtigt, fortæller lærerne smilende.

Alle fag kan indgå i sådan et projekt, det handler kun om den vinkel, man tager på det. En af lærerne valgte på et tidspunkt, at hendes elever som en ekstraopgave i matematik skulle designe en ny karton, der kunne rumme en liter og stadig være i metalrammerne.

6.-klasserne i Christiansfeld skrev små fagbøger i programmet storyjumper.com. De har tidligere arbejdet med e-bøger i programmet, men denne gang var der penge til at bestille bøgerne fysisk. De kostede 250 kroner stykket i fast bind og med elevernes egne billeder og illustrationer fra bog-programmet.

5.-klasserne producerede videobreve på skoletube.

Lærerne skal senere ud på andre erhvervsskoler og folkeskoler for at fortælle om projektet. Selv har de et nyt projekt i gang - her skal erhvervsskoleeleverne fintegne børnetegninger, sådan at tingene på tegningerne rent faktisk kan bygges.

Læs mere via link til højre for artiklen