Det er med en vis lettelse, jeg på debatsiderne læser indlægget om førtidspensionistmedlemmer og konstaterer, at jeg ikke helt er en Palle alene i verden på det punkt, men at andre (desværre!) står i samme situation som jeg. Ikke at jeg ikke vidste det, for jeg har hørt om dem, men jeg vidste ikke, hvor de var! Måske var det en ide at danne en forening for handicappede lærere i lighed med den, der findes for handicappede studerende og kandidater?

Også jeg har forsøgt at opdrive et skånejob inden for skolevæsenet, men har gang på gang stødt panden mod en mur. I øjeblikket er jeg træt af at støde ind i den mur og laver noget helt andet, men slet ikke det, jeg helst ville. Selv om jeg er kørestolsbruger, så mener jeg stadigvæk, at jeg godt kunne bruges til noget inden for skolevæsenet. Der findes da for eksempel funktioner, hvor man kan sidde ned og undervise. Som fysisk handicappet kan man for eksempel også sagtens betjene en computer. I det hele taget er jeg træt af at møde den opfattelse, at når man sidder i kørestol, så er man kun til 'dum i arbejde'. Den holdning er jeg desværre også stødt uhyggeligt meget på i det sociale system. Når vi kan have elever i kørestol, kan vi da også til en vis grad have lærere i kørestol!

Engang fik jeg ved henvendelse til min kreds den besked, at jeg blot kunne søge på lige fod med andre, og at man i øvrigt ikke ville bygge ramper til mig! Nej, vi kan ikke søge på lige fod med andre, og der findes allerede skoler (dog alt for få), der er tilgængelige for handicappede elever og således også burde være det for os handicappede lærere.

Kitte Høegh-Nissen

Hillerød