Stadig færre vil være lærer

Nu skal seminariernes kræfter samles for at sikre nok ansøgere til fremtiden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De faldende ungdomsårgange har ramt lærerseminarierne. Efter et 1997 med en stigende totalsøgning og et 1998 med en markant højere søgning til kvote I, mærker de 18 institutioner i år nedgang. Totalt har 1.155 færre søgt læreruddannelsen, et fald på 9,3 procent. Antallet af kvote II-ansøgere er faldet med 1.187, og kvote I har haft en beskeden fremgang på 32 ansøgere.

Alligevel er formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Per Frimer-Larsen, fra Århus Dag- og Aftenseminarium ganske tilfreds.

'Det er et tilfredstillende resultat. Der er jo en generel nedgang på den uddannelsessøgende ungdomsgeneration, og så længe vi har kvalificerede ansøgere til hele landet, er det fint. Og det burde ikke være noget problem med over 11.000 ansøgere og heraf over 5.000 førsteprioriteter', siger han og fortsætter:

'Men vi er blevet lidt opmærksomme på, at læreruddannelsen ikke længere sælger sig selv. Det har den gjort tidligere ved at være en attraktiv uddannelse som sådan, men det kan vi ikke regne med, at den bliver ved med. Så vi må ud i offentligheden og beskrive læreruddannelsen, som potentiel for de unge'.

Vi skal stå sammen

Sikringen af en landsdækkende uddannelse har i flere år haft høj prioritet hos Rektorforsamlingen. De store byseminarier, der sagtens har kunnet fyldt studiepladser op, har holdt lidt igen mod til gengæld at arbejde på at gøre det attraktivt at læse til lærer i alle egne af landet, oplyser Per Frimer-Larsen. Flere af de mindre seminarier har i tre år kørt med en såkaldt garantikvotient på 7,5 på kvote I - en ordning, der garanterer ansøgere med mindst 7,5 i eksamensgennemsnit optagelse på det pågældende seminarium. Ordningen viste sin succes i 1997 og 1998, og i år har seminarierne i både Haslev, Vordingborg og Hjørring haft held med antallet af kvote I-ansøgere. Per Frimer-Larsen regner med, at garantiordningen fortsætter, men pointerer, at den alene ikke gør arbejdet. Han mener, at seminarierne skal samle kræfterne om at fortælle om læreruddannelsen.

'Vi har en række erfaringer med, at står vi seminarier sammen, kommer vi faktisk bedre igennem. Det med at gå ud til offentligheden har vi ikke gjort så meget i fællesskab. Det har det enkelte seminarium gjort, men med skiftende held. Men den opgave kunne læreruddannelsen som helhed jo også klare, og det kunne man sagtens forestille sig bliver tilfældet i de kommende år', siger han.

Men først skal den rigtige metode til at nå de kvalificerede unge findes. Og Rektorforsamlingens formand tror ikke på hverken tv- eller radiospot. Han er overbevist om, at samtaler om læreruddannelsen med unge, er det bedste virkemiddel. Hvordan de så nås, er det store spørgsmål.

Topscorere og bundskrabere

Tilbage til nutiden er topscorerne, hvad angår ansøgertal, stadig Frederiksberg Seminarium, Blaagaard Statsseminarium og N.Zahles Seminarium. I bunden ligger Ribe Statsseminarium og Nr. Nissum Seminarium. Så godt som alle seminarier har haft en samlet tilbagegang i ansøgertal, kun Odense Seminarium, Hjørring Seminarium og Vordingborg Statsseminarium kan bryste sig med en total stigning. Tilsammen råder seminarierne over 4.610 studiepladser i år, de bliver fordelt med 70-75 procent til kvote II-ansøgere og 25-30 procent til kvote I-ansøgere.-Dorthe Nielsen er freelancejournalist