"Neoliberalismens mange styringsmekanismer er med til at diktere det faglige indhold i naturfagene. Det er ikke uskyldige værktøjer, men værktøjer der får en stor betydning", siger Jette Reuss Schmidt til folkeskolen.dk.

"Det betyder blandt andet, at målene er blevet pindet meget ud. Der er mange mål til hurtig kontrol af undervisningen. Man kan sætte kryds, når målene er gennemført - det bliver en tjekliste. Men et af problemerne er, at der bliver mindre tid til at eksperimentere. Naturfagsdidaktikerne siger, at det er vigtigt for elevernes læring, at de eksperimenterer meget. Men en vigtig pointe her er, at det viser sig, at de elever, der eksperimenterer meget, de klarer sig ikke så godt i Pisa-undersøgelsen".

Jette Reuss Schmidt forklarer, at når man tjekker mål af, understøtter man ikke det innovative hos eleverne. Hele baggrunden for styringen er i øvrigt gået fra at naturfagene skulle være almendannende og til at de i stedet skal gøre eleverne arbejdsmarkedsparate.

"Det er en forkert vej, fordi vi skal have uddannet personer, der kan tage kritisk stilling til klimasituationen og andre problematikker. De skal kunne være kritiske i deres eget liv og kunne bruge naturfagene og deres viden i stedet for bare at leve op til nogle mål".

Det går ud over tiden til eksperimenter, både når man ser på skoleeleverne og på de lærerstuderende. Det bliver i stedet til en økonomisk tænkning, hvor man bare tjekker af om man har nået de mål, der kræves, understreger hun.

Demokratisk ubalance

Jette Reuss Schmidt konkluderer, at den neoliberale styring af naturfagsundervisningen har betydet, at der i magtspillet er skabt en demokratisk ubalance i forhold til de forskellige aktørers muligheder for at præge reformerne. Det vil sige, at politikere og centralt placerede embedsmænd har fået større indflydelse, mens elevernes, de studerendes og lærernes autonomi om undervisningens indhold og metoder er formindsket.

Hun skriver, at det forstærkes af de mange reformers tidspres i hele implementeringen af reformerne.

Det centrale forskningsspørgsmål var: Hvilke spor er der i processen mod neoliberal styring af dansk naturfagsundervisning i folkeskolen og læreruddannelsen siden årtusindeskiftet?

Her nævner hun blandt andet standardisering og centralisering af mål og indhold, nationale test, individuelle elevplaner, ranglistning af skoler, fokus på arbejdsmarkedsparathed i folkeskolen. På læreruddannelsen nævner hun, at naturfagsundervisningen styres gennem lokal ledelsesautonomi, mindre personlig autonomi for undervisere og studerende, fokus på arbejdsmarkedsparathed, nedlæggelse af demokratisk valgte råd og sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, fokus på evidens og kompetencemålstyring.

"Det bliver konkurrencen, der styrer. Der burde i stedet være mere plads til lærerens autonomi, fordi de kender området. Politikerne har jo ikke overblik over, hvad der sker i klassen. De laver bare nye regler. Men det er vigtigt, at lærerne kan vælge emner og metoder og kunne dvæle ved dét, der giver mening for eleverne", siger Jette Reuss Schmidt.

Hun mener, at det er et problem, at der hele tiden kommer nye reformer, der ikke giver mening for dem, der står og udfører arbejdet i klasserne i folkeskolen og på læreruddannelsen.

Afhandlingen kommer på nettet inden for et par uger.