Blog
20   410

Fra ministerens skrivebord

Abonner på nyt om Falihos i dit personlige nyhedsbrev.


Ellen Trane Nørby om historie- og samfundsfaget

Traditionen tro har vi i Foreningen af lærere i historie og samfundsfag opfordret ministeren til at tilkendegive sit syn på vores fag. Ministeren, Ellen Trane Nørby, har nu siddet på posten i snart 9 måneder, og fik langt om længe tid til at komme med sit bud på, hvori fagene har sig berettigelse. Det er vi glade for.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Og hvad blev det så? Det blev en udtalelse, hvor ministeren holder sig til skolereformen og de mange udfordringer, reformen byder folkeskolen: ”Det er en stor reform, der er i gang med at blive implementeret. Selv om der sker store forandringer i folkeskolen i disse år, skal vi fortsat værne om de solide kerneværdier, som den danske folkeskole står på. Folkeskolen er nemlig rigtig god til at udvikle elevernes evne til at forstå og deltage i samfundet. Det er nogle kompetencer, som historie- og samfundsfagslærerne i høj grad kan tage æren for. I er med til at ruste eleverne til deres fremtidige liv som demokratiske samfundsborgere, der kan være en aktiv del af den verden, de lever i.”

”De nye forenklede Fælles Mål beskriver nu, hvad eleverne skal lære, og ikke som tidligere, hvad undervisningen skal indeholde. Det giver også jer historie- og samfundsfagslærere et godt redskab til at sætte retning for undervisningen, og sikrer at eleverne kan følge med i deres egen fremgang.”

Og ministeren siger videre: ” Det er også afspejlet i de nye Fælles Mål for historie, hvor der er opstillet mål for at arbejde med historiske spor fra lokalområdet. Mange særligt historie- og samfundsfagslærere arbejder allerede på den måde, fordi det er med til at gøre historien levende og samfundsfag relevant. For nogle børn og unge bliver historiefaget først rigtigt nærværende og interessant, når de står på heden med vinden i håret og lærer om, hvordan livet var for børn og voksne i jernalderen ved at hugge brænde, hente vand eller arbejde med redskaber fra den tid. Den slags undervisning skal vi have endnu mere af.”

Og hvad skal du så med ministerens bud på fagenes berettigelse? Jo ser du. Forenklede fælles mål er for mig at se ikke bare forenklede, men på nogen områder en nytænkning af vores fag. Specielt historie, hvor området Historiebrug har fået plads og i samfundsfag, hvor f.eks. privatøkonomi er skrevet ind i målene. Derfor er det vigtigt at Ministeren tør melde ud, hvad intentionen er med fagene. Det har hun nu gjort og du kan læse resten af interviewet online på www.Falihos.dk. Nye mål kræver samtidig en aktiv og engageret faglig forening der tør tage dialogen med ministeriet om fortolkning og anvendeligheden af målene – det gør Falihos.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.342 andre er allerede tilmeldt