En lørdag i februar, kørte vi fra Falster til Østjylland i et kedeligt gråt regnvejr. Da vi nåede frem var kaffen utrolig stærk, så jeg lagde forsigtigt en økologisk sukkerknald i, for at kunne drikke den. Varmeanlægget var stået af, så kulden sneg sig langsomt ind gennem huden.

Hvad er et menneskeliv? Forstanderen på Efterskolen, stillede spørgsmålet ud til forældrene. Hjerne, hjerte og hånd arbejder sammen. Vi undrer os i fællesskabet, når vi diskuterer historie, kristendom, filosofi, samfundsfag og kunstforståelse. Vi gør det, som folkeskolen har glemt. Vi bruger tid på, at de unge finder ud af, hvem de er og kan træffe nogle personlige valg, som de kan stå inden for.

Forstanderens ord ramte mig. Folkeskolen har ændret sig. Som lærer skal jeg dagligt forholde mig til utrolig meget, lige fra love, regler og ændringer udsendt fra undervisningsministeriet, til lus i håret og sund kost. Hver dag skal jeg vælge til og fra, det tager en masse tid.

Vi har fokus på konkurrence. I dag kommer eleverne i skole, fordi de skal lære, at klare sig godt til de nationale test og til afgangsprøven. Jeg stiller tydelige mål, som eleverne aflæser, afstemmer og følger. Der bliver klappet i personalerummet, når skolens karaktergennemsnit er højt og dygtige lærere bliver belønnet med en bonusløn. Når skolen har fokus på konkurrence og mangler tid til fordybelse, så skaber den unge mennesker med ensidige og populære holdninger.

Kære politikere på Christiansborg og i landets kommuner. Konkurrencesamfundet skaber både vindere og tabere. Lad folkeskolen uddanne unge mennesker, der fordyber sig, før de træffer beslutninger. Det skylder vi de borgere, der tabte i konkurrencen.

Hjernen gør os klogere, hjerter giver os etik og moral, hånden handler. Kaffen var stærk, salen var kold, men budskabet var brand varmt.