Blog
2   169

Sæt folkeskolen fri

Abonner på nyt om Politisk: Alternativet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Folkeskolerne skal sættes mere fri, eleven skal i centrum, og tilliden til lærerne skal genoprettes. Sådan lyder de tre første trin på vejen mod en bedre folkeskole i Danmark.

Fedt! Fedt, tænkte jeg, da jeg fornylig fik e-mailen om, at jeg nu har fået en blog her på folkeskolen.dk. Årsag? Jo, med sådan en blog får jeg nemlig mulighed for at diskutere et af de emner, der optager mig allermest, nemlig folkeskolen – og så endda i et forum for de mennesker, der til dagligt kommer i og arbejder med folkeskolen. Så tak for det!  

Lige for tiden diskuterer vi rigtig meget nationale tests, lange skoledage, lektiecafeer og understøttende undervisning. Men i stedet for at forfølge disse specifikke områder af folkeskolen, vil jeg dedikere dette første indlæg til de store linjer og det helt store spørgsmål: Hvordan skaber vi verdens bedste folkeskole? Det har jeg personligt rigtig mange bud på, men jeg vil her for overskuelighedens skyld nøjes med at fokusere på tre. Jeg håber dog også på, at mange læsere vil byde ind med forslag i kommentarsporet herunder eller på e-mail. For som vi siger i Alternativet: Flere ved mere, og der er brug for alle gode, entreprenante ideer, hvis vi skal skabe en endnu bedre folkeskole, end den vi har i dag.

Artiklen fortsætter under banneret

Anyways: De tre ting, jeg har valgt at fokusere på i dette indlæg er: 

1) Sæt folkeskolerne fri til at være folkeskole

2) Sæt eleven i centrum

3) Giv plads til kreativiteten  

Sæt folkeskolerne fri

For at skabe verdens bedste folkeskole er vi nødt til at give friheden tilbage til folkeskolerne. Der er stor forskel på at være folkeskole i Viborg, Vordingborg og Vollsmose, og derfor giver det god mening at sætte folkeskolerne mere fri, så de selv får ansvaret for at strukturere og organisere skoledagen ud fra lokale behov og prioriteter.

De senere år har vi desværre set en tendens imod det stik modsatte: Øget centralisering og konkurrencestatstænkning er rykket helt ind i folkeskolen, og derfor har bureaukrati og kontrol vundet indtog på bekostning af tillid og fleksibilitet. Helt konkret mærker skoleledere, lærere, forældre og elever denne udvikling i form af ændrede arbejdstidsregler for lærerne, strammere målstyring og en overdreven brug af standardiserede nationale test. En af styrkerne ved det danske uddannelsessystem har ellers traditionelt været friheden til at være folkeskole på skolernes egne præmisser – både når vi taler undervisning, skoledagens længde og regler for lærernes forberedelsestid. Den frihed skal tilbage til folkeskolerne, så der bliver plads og rum til at eksperimentere i jagten på at skabe det, der set med lokaler briller er verdens bedste skole. 

Sæt eleven i centrum

God uddannelse starter og slutter i min optik med den enkelte elev, uanset alder og uanset om vi snakker folkeskole, ungdomsuddannelse, universitet eller efteruddannelse. Læring, udvikling og uddannelse er og har altid været en personlig proces, og derfor nytter det ikke noget at tro, at alle kan lære det samme, på samme tid og i samme tempo. Virkeligheden er – heldigvis – mere kompleks og nuanceret, og en god uddannelsespolitik må tage afsæt i den virkelighed, som eleverne er i, når de går ind i klasselokalet, og som i øvrigt varierer i stor stil fra elev til elev. Læring handler ikke om at have færdige svar på spørgsmålene, men om kunne sætte sin viden og indsigt i kontekst og kunne omsætte den til at skabe værdi – for eleven selv og for andre.

Derfor bør undervisningsmiljøerne i højere grad være kendetegnet af høj en motivationskultur, hvor man prioriterer bedre balance mellem teori og praksis og formativ evaluering i form af personlig feedback over summative evalueringer, karakterfiksering, målstyringsresultater og nationale tests.

Samtidig skal der mere fokus på trivsel, glæde og tryghed, så skolen bliver et rart sted at komme for alle børn og unge. Vi ønsker at uddanne vores børn og unge, så de bliver dygtige og kompetente, men forudsætningen for dette er, at skolen er et rart og trygt sted for alle. 

Giv plads til kreativiteten

En mere kreativ skole er i mine øjne en bedre skole. Når jeg skriver sådan, handler det ikke om, at alle børn skal være kunstnere eller iværksættere, men om at flere skal have muligheden for at realisere deres indre skaberkraft og kreativitet.

Skolen skal være et langt mere kreativt sted at komme, end det er i dag. Der er et kæmpemæssigt paradoks ved, at stort set alle i Danmark er enige om, at vi skal leve af vores kreativitet i fremtiden, når så mange elever oplever, at skolen ikke stimulerer eller fremmer kreativitet, skabertrang og innovationsevne. Det er ærgerligt. Både for de elever, hvis kreative evner ikke får lov at blomstre, men også for fremtidens samfund, der netop kommer til at efterspørge disse evner.

For mig er det derfor helt indlysende, at vi skal styrke undervisningen i de kreative fag, innovation og iværksætteri, at vi skal skabe flere tværfaglige forløb, og at vi skal forsøge at skubbe til balancen mellem teori og praksis, så eleverne i højere grad får mulighed for at prøve teorien af i praksis. Den danske folkeskole skal være en skole for hoved, hænder og hjerte; hvor der er lige meget fokus på boglige fag, kreative/praktiske fag og ånd og dannelse. Og det med dannelse dedikerer jeg mere plads til i et senere indlæg, for det ligger mig voldsomt meget på hjerte.

Alt i alt mener jeg, at vi – for at skabe en bedre folkeskole – er nødt til at erkende, at det nu engang er folkeskolerne selv, der bedst ved, hvordan man skaber en god skoledag. Opgaven for politikere som jeg selv er ikke at detailstyre skolens indretning og struktur, men at sørge for at skabe de rammer, der gør, at skoleledere, lærere, forældre og elever sammen kan finde ud af, hvad der lokalt skal til for at skabe verdens bedste folkeskole. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ