Jeg husker min skoletid som rar', siger Alex Nyborg Madsen. Og rar er et nøgleord, når man taler med ham. Både fordi manden selv, med sine smilende blå øjne og behagelige stemme, er indbegrebet af rar, og fordi hele hans holdning til livet bærer præg af ordet: Det skal være rart. Ellers siger han stop.

Alex Nyborg blev uddannet som reservedelsekspedient på et autoværksted i Frederiksværk. Men han opgav reservedelene til fordel for en karriere som sanger, rock-journalist, sex-guru og senest som quiz-vært på DR TV.

Han sidder i et hjørne af skolegården på Kregme Skole i Frederiksværk, hvor han gik fra 1969 til 1977 - fra 3. klasse til 3. real. Det var hér i hjørnet, at han og kammeraterne, alle med langt hår og Wrangler-cowboybukser, røg de første cigaretter.

En flink fyr

Alex Nyborg var ikke nogen flittig dreng.

'Men jeg var en flink fyr. Vi var nogle stykker i klassen, som rottede os sammen mod ballademagerne. Blandt andet da vi fik Inge-Lise som klasselærer i 5. klasse. Hun var helt ny, og der var nogle stykker, som var helt urimelige over for hende. Så gik vi ind og lagde pres på dem, for det måtte jo stoppe. Men jeg var ikke duks på nogen måde', forsikrer han.

'Jeg var heller ikke en af dem, der drillede. Tværtimod. Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig dukseagtigt, men i 1. real dannede vi et korps af frivillige, som skulle hjælpe 1.-klasserne bedre på plads. I de første par måneder hang vi ud med de små i frikvartererne. Vi spillede fodbold og legede med dem og sørgede for, at de ikke blev mobbet af 3.-4.-klasserne, som var de værste over for dem'.

Alex Nyborgs bedste ven Knud var meget populær hos pigerne.

'Vi skrev små breve til hinanden i vores kladdehæfter, og mine første erfaringer om sex gjorde jeg via Knud, for det hele gik ud på at pumpe ham for oplysninger'.

Var du lige så populær hos pigerne som Knud?

'Jeg var god som ven. Men jeg scorede med forsinkelse. Det var sådan en taktik, jeg udviklede. For jeg var klart den bedste af drengene til at skrive kærestebreve, så jeg skrev en masse breve for de andre. Efterhånden som jeg blev lidt ældre, blev det sådan, at når Knud eller en af de andre droppede en pige, så var det mig, der havde den trøstende skulder. Og så kunne man score på den konto. Gennem hele mit liv har jeg nok været bedst til at snakke mig i bukserne på pigerne', griner han.

Fri seksualundervisning

For snart ti år siden blev Alex Nyborg vært på radioprogrammet 'Erotica'. Her kunne lytterne stille spørgsmål om eller fortælle om deres erfaringer med sex. Fem år senere, da 'Erotica' blev taget af plakaten, udgav Alex Nyborg 'Tænd lyset', som er en bog om sex henvendt til unge. Her tager han udgangspunkt i sine egne erfaringer. Han har siden holdt foredrag på adskillige gymnasier og uddannelsesinstitutioner og fortæller stolt, at deltagelsesprocenten har slået rekorder, uanset hvor han har været.

Savnede du selv at have en voksen at tale med om sex, eller havde du nok i Knud?

'Sådan husker jeg det ikke. Vi havde vores skoleinspektør til seksualundervisning, og han var meget fri. Han var enormt god til at aflive myter og var ikke bange for at bruge sig selv som eksempel. Der gik en myte om, at sugemærker var kræftfremkaldende. Den aflivede han ved at sige, at hvis de var det, ville hans kone være død for længe siden. Det er ikke hjemmefra, jeg har fået min åbenhed omkring sex. Mine forældre var ikke seksualforskrækkede, men det var ikke noget, vi snakkede om'.

Bedst til engelsk

'Mine yndlingslærere var Inge-Lise, vores klasselærer, som vi havde i dansk, og så min matematiklærer, selvom jeg hadede matematik. Jeg fattede aldrig, hvorfor det var så vigtigt at have matematik. I det hele taget tal . . .', siger han og ryster grinende på hovedet.

'Men samtidig var han virkelig god. Han hankede op i mig til slut i 3. real, hvor jeg var enormt skoletræt og ikke orkede mere. Han sagde, at nu måtte jeg tage mig sammen, for nu var det til at se en ende på det, og at det var idiotisk at ødelægge det hele nu, hvor der kun var et halvt år tilbage. Så det er primært de to lærere, der har formet mig. Vi fik dem begge i 5. klasse, og vi havde dem, helt til vi gik ud af skolen. Det er alligevel mange år af ens liv'.

'Jeg husker også min engelsklærer, fordi engelsk var mit yndlingsfag. Jeg har, helt fra jeg var lille, været vild med musik, og det var fedt at kunne forstå, hvad de sang. Samtidig brugte min engelsklærer meget musik i undervisningen, så jeg fik øjnene op for, at man sagtens kan tilegne sig viden gennem musik.

Min far begyndte at lære engelsk, inden jeg fik det i skolen, og vi sad sommetider og hyggede os med hans engelskbøger. Så da vi fik engelsk i skolen, var jeg et lille skridt foran de andre. Jeg tror, det er det eneste fag, hvor jeg nogensinde har været bedst i klassen, så det er måske også grunden til, at jeg syntes, det var sjovt'.

'Der er ingen tvivl om, at min skolegang har præget mig meget, og jeg er taknemmelig over at være vokset op et sted, hvor der var så frie rammer. Jeg har altid syntes, at det er vigtigt at gøre sig klogere og at uddanne sig, men at det er mindre vigtigt, at man gør det inden for et system. Hvis du brænder for noget, så forfølg det og sørg for at blive god til det.

Det tror jeg er grundlagt i skolen, fordi der var så forholdsvis frit. Det har selvfølgelig også meget at gøre med de lærere, jeg har haft. Det var jo tydeligt for enhver, at det var nemmere at komme ud af det med de unge lærere end med de ældre. Man fik mere ud af deres undervisning, fordi de var noget løsere i det end de gamle stramme'.

Målrettede unge

Er unge i dag anderledes, end du var?

'De er mere målrettede, det kan man sagtens mærke. Der var en lang periode, hvor de lignede mine klassekammerater på grund af moden, men de var meget mere tjekkede end dem. Når man møder dem på festivaler, falder de omkuld, når de har drukket sig fra sans og samling. Men når det så bliver mandag, eller ferien er slut, så er de målrettede igen.

Og det er meget forskelligt fra dengang. Der var nogle få målrettede, men ellers flagrede man lidt og ville det ene eller det andet. For nylig mødte jeg en af mine gamle klassekammerater, som fortrød, at han havde været så målrettet. Han sad med tre købmandsbutikker, som ikke gik så godt, og han fortrød, at han ikke havde haft det lidt sjovere'.

Er det dårligt, at unge i dag er så målrettede?

'Jamen de er jo tvunget til at være det. Jeg kan bare ikke så godt lide det pres, der bliver lagt på dem. Man får fornemmelsen af, at hvis man ikke ved, hvad man vil, er man totalt kikset. Og den køber jeg ikke. Min egen oplevelse er, at der er mange muligheder, hvis du dog sørger for at blive god til et eller andet. Det kan være nok så perifert, men gå efter det, der optager dig fuldt og helt. Jeg har set masser af eksempler på, at det kan fungere.

Man kan jo senere finde ud af, hvad man vil med sit liv. Jeg er for eksempel ikke uddannet journalist og er nærmest faldet ind i journalistikken. Så når jeg har forsøgt at blive klogere og bedre, har jeg været meget egoistisk og er gået efter de ting, som jeg selv syntes var interessante. Det har gjort mig til en mere sikker og bedre formidler på lige præcis de områder og en katastrofal formidler på andre områder'.

Fortryder ikke

På et tidspunkt i sin skoletid ville Alex Nyborg gerne være lærer. Måske, som han selv siger, fordi han gerne ville optræde. Han mener, at det ville have været naturligt for ham at tage en boglig uddannelse, men han gjorde det aldrig.

'Når jeg ser tilbage nu, kan jeg jo roligt sige, at jeg ikke fortryder. Men jeg havde komplekser i mange år. I virkeligheden gik de ikke så meget ud på, at jeg ikke havde gået i gymnasiet, men at jeg følte, at jeg havde spildt en chance, fordi det ville have været helt naturligt for mig at tage en boglig uddannelse. Og at jeg nok burde have taget én.

Det betød, at jeg i nogle år havde komplekser over for uddannede journalister, og når jeg var i selskab med akademikere. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg er blevet ældre, men jeg har fundet ud af, at den skole, jeg gik i, ikke var så værst endda. Og jeg har set akademikere, der var så forkvaklede som mennesker, at de ikke engang kunne finde ud af at give deres bedste ven et knus. Og så må jeg tilstå, at jeg foretrækker min måde. Jeg har ikke de komplekser mere overhovedet. Tværtimod'.

Tror du, at folks skolegang præger dem mere, end de umiddelbart tror?

'Helt sikkert. Det har været et chok for mig at finde ud af, hvor heldig jeg har været med mine lærere. Når jeg har været ude og holde foredrag og har mødt lærerne, har jeg været rystet over, hvor langt nogle af dem har været fra deres elever. Hvordan kan man være lærer sådan et sted og så ikke ane, hvad der fylder de unge? Der er ingen tvivl om, at det har masser at sige. Og jeg takker min skaber for, at jeg har været så heldig i skolen'.