Otto Arent

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Otto. Vi fik desværre aldrig sagt rigtigt farvel, så derfor dette brev. Du må læse så meget med over skulderen som muligt, derfra hvor du nu end befinder dig.

Vi fik ikke sagt farvel, da lægerne, efter din operation i januar, stædigt har holdt på dig på Rigshospitalet. Du var dog hjemme et par gange, men helbredet holdt ikke til det.

Natten til torsdag den 10. juni var det slut - du måtte give op. Dit livs historie var nået til sidste side alt for tidligt.

Vi skal ikke blade ret langt tilbage for at finde det afsnit, hvor du sammen med din mor fløj med Concorden til Bahamas for at feriere. En drøm gik i opfyldelse.

Otto, du har været på Svaneke Skole i knap 20 år, og alle vi, der nu sidder tilbage, sender dig en sidste hilsen. Vi vil alle huske dig som et meget fint og varmt menneske, som havde det mål, at vi her på skolen skulle have et godt kollegialt samarbejde.

Det gamle Dream-Team er nu for altid hedengangen.

Det bliver en svær tid for Hansa og Peter, og vi håber, at vores tanker og medfølelse kan hjælpe dem blot en lille smule.

Mange kærlige hilsner fra os alle på Svaneke Skole.

Søren Rasmussen