Museum Skanderborg har udgivet et spændende kontrafaktisk materiale; et materiale, der kræver grundig og seriøs forberedelse af både lærere og elever. Dette materiale peger med sin aktivering af eleverne hen mod den vigtige perspektivering og handler ikke blot om at lege.

Som det lød fra en lærer i "Forenklede Fælles Mål i historie - en håndsrækning" (er tidligere anmeldt): "Lad os da for pokker få noget ertebøllekultur, nogle konger, nogle sjove klæder og noget fortælling ind i historien, så børn og unge kan fortrylles af historiens ejendommelighed og mangfoldighed". Dette er vigtigt for netop at aktivere elevernes fantasi, men så sandelig også for at styrke elevernes perspektivering i historisk og samtidig belysning. Udelades perspektiveringen, er det så som så med det seriøse historisk-faglige udbytte.

Fantasien og det at lege røvere og soldater og få det ind under huden kan være en glimrende tilgang til komplicerede problematikker.

Museum Skanderborg understreger vigtigheden af, at spillet skal udføres i nærområdet for derved at give eleverne en oplevelse af, hvordan truslen fra koldkrigstiden kunne influere på ens eget område.

Perspektiveringen synes altså at være i orden. Ikke desto mindre har undertegnede den tidligere franske præsident general Charles de Gaulles ord i baghovedet, da denne sagde, at "den næste krig" aldrig bliver som den sidste. Eleverne formodes formentlig at vide, at nutidens krigsførelse er væsensforskellig fra den kolde krigs. Siden 1800- og især 1900-tallet har terrorisme været anvendt som kampmiddel. Ikke mindst de seneste år har med al uhyggelig tydelighed vist, at krigens karakter har ændret sig radikalt. Det ville være et godt mål for undervisningen og spillet, hvis eleverne kunne drage den lære og konklusion i forbindelse med perspektiveringen.

Der er i materialet afsat blot to timer til gennemførelse af spillet. Med det righoldige materiale og med de mange forskellige opgaver, der skal behandles og tages stilling til, kræver det en endog meget grundig tilrettelæggelse fra lærernes side.

Da "Bunkerrotter" også lægger op til tværfagligt samarbejde, vil jeg fremhæve hæftet "Hvis krigen kommer" med forord af statsminister Viggo Kampmann. Her er der mulighed for - måske med et smil på læben - at gennemgå det danske sprogs udvikling fra 1960 til i dag.

Niveauet er tilpasset folkeskolens afgangsklasser og gymnasiet, og Museum Skanderborg har udarbejdet et utroligt grundigt og lettilgængeligt materiale. Der er tale om spilvejledning og lærermaterialer med en lærervejledning med spilguide, opgaverunder, hæftet "Hvis krigen kommer" og blanketter til opgaveløsning. Derudover er der undervisningsmateriale til læreren, undervisningsmateriale til eleven og diverse kopiark. Endelig er der en materialebank med mange internetadresser og den væsentlige baggrundsartikel "Den kolde krig - et overblik".

Det er et meget omfattende spil, der kræver en grundig planlægning og et regi, som man kan betvivle, at alle har mulighed for at indfri. Det nævnes i lærervejledningen, at spillet bør udspilles på en af lokalsamfundets institutioner, for eksempel en af civilforsvarets kommandocentraler.

Rammerne for spillet er med andre ord, at en klasse bemander sig en institution i nærområdet, for eksempel en af civilforsvarets kommandocentraler, hvorefter de har til opgave at navigere deres by sikkert ud af netop den krise, mange frygtede på den tid - perioden 1981-1983.

Spillet er gratis og kan hentes på nettet. I det meget fyldige materiale er der forslag til undervisningsforløb i historie og forslag til tværfagligt samarbejde med blandt andet dansk og samfundsfag.