Uskolet

Ny kampagne, 
#politikerpral, 
vil tale arbejdet på Christiansborg op

Alle taler om at tale politikernes arbejde op – nu gør vi noget ved det!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan lyder det fra minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, som tirsdag eftermiddag, inspireret af en aktuel lærerkampagne, lancerede hashtagget #politikerpral: »Vi skal vælte Facebook og Instagram og Twitter«, forklarer hun, »med alle historierne om, hvorfor politikerne er FABELAGTIGE! Med kampagnen vil vi få talt vores arbejde op igen, efter at vores indsats i så lang tid har mistet status i befolkningen. Politikernes kompetencer forsvinder jo ikke, bare fordi vælgernes opbakning gør det«.

Kritikere af kampagnen mener ikke, at der er meget nyt under solen: »Politikere, der praler med kompetencer, de tror, de har? Er det ikke det, man kalder valgkamp?«

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.