“I stedet for at vi taler sammen i medierne, er det en god ide, at vi mødes. Så jeg vil tage initiativ til at få snakket det her igennem med ministeren”, lyder det fra Anders Bondo efter Esben Lunde Larsen i går var fremme med hård kritik af lærerformanden.

Bondo om ministerkritik: Ikke den Esben Lunde, jeg kender

Uddannelses- og forskningsministerens kraftige kritik af Danmarks Lærerforening og Anders Bondo møder stor undren hos Bondo selv. Kritikken ændrer dog ikke ved lærerformandens ønske om en femårig læreruddannelse. Han opfordrer ministeren til at gå i dialog.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det gav anledning til stor forbavselse hos formand for Danmarks Lærerforening, at uddannelses- og forskningsministeren i går talte med meget store bogstaver i en kritik af ham og Danmarks Læreforening.

"Jeg kender Esben som en særdeles seriøs politiker, som jeg har haft stor glæde af at drøfte forskellige emner med tidligere. Derfor undrer det mig, at ministeren er så kategorisk i stedet for at gå i dialog. Det er slet ikke den Esben Lunde, jeg kender", lyder lærerformandens reaktion på ministerens kritik.

Esben Lunde om frafald: Bondos logik er nonsens

Esben Lunde Larsen kritiserede på folkeskolen.dk i klare vendinger Anders Bondos ønske om at løfte læreruddannelsen til universitetsniveau. Her kaldte ministeren blandt andet lærerformandens logik for "nonsens", og han garanterede, at læreruddannelsen forbliver en professionsuddannelse al den tid, han sidder som minister for uddannelse og forskning. 

Den hårde kritik vækker stor undren hos Anders Bondo, som fortæller, at han ikke har nogen forestilling om, at en universitetsuddannelse per automatik løser alle folkeskolens problemer.

Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse

"Jeg har ingen ide om, at det i sig selv vil være en eller anden mirakelkur at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse. Men jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at flere og flere lande har erkendt, at det at styrke læreruddannelsen er en af de vigtigste forudsætninger for at styrke skolen".

Bondo: Vil ikke 'blot' kopiere nabolandes uddannelser

Lærerne bliver allerede uddannet på universitet i Finland og Island, og efter sommerferien sker det samme i Norge. Og der god grund til at følge de nordiske eksempler, mener Anders Bondo Christensen.

"Island gjorde man uddannelsen femårig, da landet var økonomisk fuldstændigt i knæ. Men på trods af det besluttede man sig for, at det var vigtigt at styrke læreruddannelsen. Og jeg har så sent som i efteråret mødt den borgerlige norske minister, som argumenterer meget grundigt for, hvorfor man i Norge skal have en styrkelse af læreruddannelsen ved at få den op på kandidatniveau. Og det, synes jeg, er værd, at vi tager en drøftelse af. Men det betyder ikke, at jeg bare vil kopiere deres uddannelser", fortæller han.

Sådan ser læreruddannelserne ud i de nordiske lande

Det vækker langt fra genklang hos Anders Bondo, at han generelt skulle være med til at tale læreruddannelsen ned. Snarere tværtimod.

"Jeg er også meget uforstående over for, at ministeren siger, at jeg taler den nuværende uddannelse ned. Jeg har faktisk gang på gang understreget, at der er rigtigt mange gode elementer, som vi selvfølgelig skal bevare i en femårig kandidatuddannelse. Men det drejer sig ikke bare om at lave en universitetsuddannelse. Det drejer sig om at lave en rigtig god uddannelse, så vi får lærere, der bedst muligt rustet til at undervise".

Og i den proces giver det god mening at drage på erfaringer fra eksempelvis læreruddannelsen i Finland. For her man ikke i tvivl om, at lærerne er blevet kraftigt styrket af den femårige læreruddannelse, mener Anders Bondo Christensen.

Læreruddannelse: Første år var et særligt svært år

"Jeg har foreløbig mødt fire forskellige finske undervisningsministre i den tid, jeg har været formand, og de har samstemmigt fremført, at når den finske skole klarer sig så godt internationalt, er det fordi, at de har prioriteret lærernes uddannelse meget højt".

"Jeg er bestemt ikke negativ over for lærerfaget"

Han deler heller langt fra ministerens opfattelse om, at han og Danmarks Lærerforening udnytter enhver mulig til at tale folkeskolen ned, som det ellers lød fra uddannelses- og forskningsministeren.

"Jeg er bestemt ikke negativ over for lærerfaget. Tværtimod er jeg dybt imponeret over, at lærerne hver eneste dag bedriver en fantastisk indsats. Jeg tror ikke, at der er nogen, der oftere end mig har sagt, at lærerarbejdet er verdens bedste arbejde, når man kan lykkes med arbejdet. Når jeg prøver at snakke for, at der skal være nogle gode rammer omkring lærerarbejdet, er det jo fordi, at det er forudsætningen for, at det bliver verdens bedste job. Hvis man står i en dagligdag, hvor man ikke føler, at man kan lykkes med sin opgave, hvor man føler dårlig samvittighed i forhold til de elever, som man har et stort ansvar i forhold til, så bliver lærerarbejdet en belastning, og det er jo vigtigt, at vi gør opmærksom på det".

Uddannelsesministeriet: Nye tal viser lille forbedring på læreruddannelsen

Og det er hele grunden til, at mange kommuner beretter om, at de har vanskeligt ved at rekruttere lærere, mener Anders Bondo.

"Det er en af grundene til, at vi i dag står og mangler lærere i den danske folkeskole, som er en tikkende bombe under folkeskolen. Og det tror jeg da både, at Esben Lunde Larsen, Ellen Trane Nørby og jeg har en fælles interesse i at få ændret".

På baggrund af ministerens kritik vil Anders Bondo Christensen kontakte ministeren i forsøget på at gå i dialog med ministeren.

"I stedet for at vi taler sammen i medierne, er det en god ide, at vi mødes. Så jeg vil tage initiativ til at få snakket det her igennem med ministeren", lyder det fra lærerformanden.