Plejehjem solgt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved årsskiftet overgår plejehjemmet 'Teglgården' i Middelfart Kommunes regi. Det er bestyrelsen, der består af medlemmer af Danmarks Lærerforening, Lærerstandens Brandforsikring og repræsentanter fra Middelfart Kommune, der har besluttet, at plejehjemmet ikke længere skal være en selvejende institution. Plejehjemmet blev bygget for 25 år siden for at sikre ældre lærere en plejehjemsplads. Men i takt med at det nu er blevet nemmere at få en plejehjemsplads, har søgningen i de seneste år været meget begrænset blandt ældre lærere. Lærere har således ikke længere fortrinsret til en plads på plejehjemmet. De 17 dobbelthuse med 34 lejligheder på hver 60 kvadratmeter har pensionerede lærere stadig fortrinsret til, fortæller hovedstyrelsesmedlem Else Johansen, der er medlem af bestyrelsen for DLF.