Blog
1   517

Hvilke kompetencer?

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg gætter på der ikke er mange, som har været på et kursus eller et uddannelsesforløb i nyere tid om, hvad matematik er, uden at de matematiske kompetencer er blevet nævnt. Når jeg kommer rundt i sådanne sammenhænge oplever jeg imidlertid ofte en noget stor afstand fra ”at have hørt om” og så en indsigt som gør det muligt at operere med kompetencerne i den daglige undervisning. Jeg har derfor sat mig for i de næste par blogs at give mit bud på de matematiske kompetencer - diskutere dem og stille kritiske spørgsmål undervejs.

Kompetence-tænkning i matematik er ikke enestående - det er en international trend som har udviklet sig fra slut 90’erne og op til i dag.  Ordet dukker bl.a. op som en del af fænomenet Human Ressource Management i et stort amerikansk arbejdsmarkedsprojekt i 1998. Begrebet er således opfundet i lyset af en analyse af nødvendige kvalifikationer hos arbejdskraften i et vækstsamfund. Kompetencerne rakte ud efter det ”ekstra” ud over de færdigheder og den viden man havde fået autorisation af samfundet til at udføre - knyttet til den person man var, det liv man havde levet, de erfaringer man havde tilegnet sig og den måde man håndterede det i et samspil med sine omgivelser. OECD lancerede det stort anlagte projekt DeSeCo (Definition and Selection of Competencies) i år 2000, hvor man forsøgte at skabe en måling af kompetencer og delkompetencer hvilket i øvrigt ikke lykkedes. I Danmark havde vi i samme periode Kompetencerådet primært med rødder i arbejdsmarkedets private og offentlige institutioner. Her forsøgte man at inddrage en bred vifte af humanistiske, økonomiske, samfundsmæssige og private kvalifikationer som kunne gøre en person kompetent. En af de centrale deltagere Prof. Per Shultz Jørgensen foreslog at:

”Kompetencen bliver et udtryk for denne evne til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. [...] Lidt forenklet kan man sige, at kompetence er noget man har, fordi man ved noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given situation”.

I bogen Kompetence - Hvad, hvorfor og hvordan?, 2012 skriver Knud Illeris:

 ”…at der på ingen måde findes en entydig forståelse af hvad kompetence er, og på den anden side en vis enighed om at det drejer sig om at være i stand til at handle i relation til såvel kendte, ukendte som uforudsigelige situationer”

Artiklen fortsætter under banneret

Navneforvirring

I ovenstående kompetence-begreb indgår der således en bred vifte af kvalifikationer, som udover viden og færdigheder også inddrager elementer som empati, kreativitet, opfindsomhed, fantasi, fleksibilitet, intuition, kritisk sans, selvstændighed m.m. - og dette set i relation til de situationer, som der kan opstå i den aktuelle virkelighed.

De faglige kompetencer er noget andet. Her er udgangspunkt fagets kerneidentitet. Det er en kategorisering af de sider af faget, der er af fagfolk synes helt centrale og som kan bruges til at beskrive en persons opnåelse af en faglige kompetence.    

I KOM rapporten som kommer i 2002 defineres en matematisk kompetence som

” en indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer som rummer en bestemt slags matematiske udfordringer”

I den sammenhæng introduceres kompetenceblomsten med de otte kompetencer og samtidig en to-dimensionstænkning, hvor matematikundervisningen forventes at gå på to ben. En stoflig del og en kompetencedel hvor det første er et udtryk for de klassiske emner som tal, algebra, geometri osv. og den anden del er et udtryk for matematisk virksomhed som modellering, ræsonnementer, repræsentationer, tankegang osv.

Da vi skrev forenklede Fælles Mål indgik der også et kompetencebegreb. Hvert fag skulle indordne sig under følgende definition på viden, færdigheder og kompetencer - som var hentet fra den ”danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring (UVM 2010)”. Der stod således i opdraget til os at:

·  Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure - eller principviden og praksisviden.

·  Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning.

· Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder.

Her dukkede tilsyneladende et helt tredje kompetencebegreb op som i min optik ikke øger klarheden. Man aner afsmittende effekt fra arbejdsmarkedsbegrebet idet der indgår personlige og sociale elementer, som ikke umiddelbart er en del af de faglige kompetencer. Man kan også blive i tvivl om hvornår en færdighed kan takseres til at være på et niveau, så det er en kompetence og hvornår den blot er en færdighed. Der indgår dog en bemærkning om, at det adskiller sig ved at være en reflekteret viden og færdighed. Så i de situationer, hvor man ”bare bruger sin viden og færdighed” kan det åbenbart ikke ophøjes til en kompetence. Det er i øvrigt lidt spøjst, at færdigheder skal være tilegnet - det behøver de ikke være, hvis de er kompetencer.

Nå, nu bliver det interessant, for hvordan skal man placere de fagfaglige matematiske kompetencer ind i denne ramme. En problematik, som gav diskussioner i vores skrivegruppe for matematik. De synes ikke særligt forenelige - måske fordi vi lægger forskellige værdier ind i ordet færdigheder. Forskellen slår igennem med ord som  ”kompetencemål” som refererer til den generelle kompetencetænkning og så betegnelsen ”matematiske kompetencer”, som indgår under de såkaldte Kompetenceområder sammen med de matematiske emner. Det skal ikke være let.

Måske er noget af problemet at vi har for få ord for kompleksiteten i en færdighed. På engelsk skelner man således mellem ”profiency” som er en ekspertice i noget og så ”skills” som er mere enkeltstående færdigheder. Der er forskel på at være god til at bygge huse og så at kunne håndtere en høvl.

Mogens Nisss omtaler selv balancen mellem færdigheder og kompetencer med billedet atomer og polymerer (store komplekse molekyler fx plast). Det store molekyle er en matematisk kompetence og færdigheder svarer til et utal af enkeltstående færdigheder.

Jeg skriver alt dette for, hvis man er usikker på, hvad der menes med kompetencer, er det ikke uden grund, men som sagt jeg vender tilbage og vil gå i dybden med tingene i kommende blog.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.910 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.119 andre er allerede tilmeldt