Debat

Læringsmålstyringens fiasko - trængsel ved håndvasken

Så er kapløbet om at komme først til håndvasken startet af Andreas Rasch-Christensen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han skriver her på folkeskolen.dk:

"Det er et forvrøvlet begreb (læringsmålstyret undervisning). Jeg mener, man skal sige, at man har mål for undervisningen. Og det er der egentlig ikke noget nyt i, så man havde ikke behøvet at opfinde et nyt begreb. Hver gang man opfinder nye begreber, så er der en risiko for, at man på skolerne tror, at man skal gøre noget helt andet. Det nye er jo ikke, at der er mål, det handler bare om, at lærerne skal bruge målene i undervisningen, hvilket vi ved, at de ikke har gjort nok tidligere".

https://www.folkeskolen.dk/581699/faelles-maal-fadder-maal-for-hver-eneste-elev-var-ikke-intentionen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs det lige igen og overvej, hvor uforskammet (mildt udtryk) denne formulering er:"Hver gang man opfinder nye begreber, så er der en risiko for, at man på skolerne tror, at man skal gøre noget helt andet."

Opfinderne af begrebet læringsmålstyret undervisning er altså blevet misforstået på skolerne. Hvem har misforstået? Lærerne? 

Er det ikke rigtigt, at Anders Rasch-Christensen var/er dybt involveret i projektet, digitalt understøttede læringsmål, hvis hele udgangspunkt og formål er anvendelse af digitale værktøjer til at forbinde Fælles Mål med læringsmålene for den enkelte elev. 

Beskrevet således af laeremiddel.dk:

"Målet med projektet er at udvikle digitale værktøjer, der kan støtte lærerens arbejde med målstyret undervisning og skabe en synlig sammenhæng mellem Fælles Mål og de mål, som læreren opstiller for klassen og for den enkelte elev med henblik på løbende evaluering og opfølgning. Dette kan eksempelvis ske ved, at læreren sammenkobler Fælles Mål med læringsforløb, materialer og evalueringer, så eleverne kan følge deres målsætning via tablet eller computer.

Det er projektets hypotese, at en tydeligere visualisering af målsætningen også vil give eleverne et bedre overblik over læringsmålene, ligesom læreren i anvendelsen af projektets planlægnings- og opfølgningsredskaber kan tilrettelægge en mere differentieret undervisning og et grundlag for systematisk feedback. Afprøvningen af de forskellige digitale protyper bliver derfor en central del af projektet. I den forbindelse er der aftalt et samarbejde med en række læremiddel-producenter, som skal være med til at udvikle og kombinere allerede eksisterende digitale løsninger."

Beskrevet således af Børne- og kulturchefforeningen:

"Det er BKF’s holdning, at den enkelte elev skal inddrages aktivt i udformning af mål og plan for skoledagen. Eleven skal have et klart billede af både plan og mål for skoledagen, og at der sker en konkret feedback på progressionen. Det er vigtigt at skoledagen sættes sammen på en sådan måde at man opnår den ønskede effekt og kvalitet."

Er det ikke rigtigt at mindre hær UCC konsulenter har været rundt på landets skoler og sat lærerne i gang med at omsætte færdigheds- og vidensmålene til hundredevis af læringsmål, som eleverne kan forstå og måles på?

Beskrevet således af undertegnede i indlægget, Vejen til succes - målustyrlig undervisning:

https://www.folkeskolen.dk/563374/vejen-til-succes---maalustyrlig-undervisning-1

"Hvis min klasses flotte resultat ikke skyldes testtræning og ej heller styring efter bare et eneste af de 36 færdigheds- og vidensmål i læsning, hvad var så grunden til, at de klarede sig så godt? 

Før jeg forsøger mig med en forklaring på det, skal vi til lærerværelset på Absalons Skole, hvor UCC´s konsulent er kommet til stede for at klæde os lærere på til den læringsmålsstyrede undervisning. Hun lægger ud med at sige, at danske lærere har begået civil ulydighed ved ikke i tilstrækkelig grad at lade deres undervisning styre af de gamle fælles mål. Det SKAL være slut nu. Nu SKAL vi være civilt lydige og bruge de nye forenklede mål i planlægningen af hele skoleårets undervisning. Hun forklarer også hvordan, og vi SKAL ud i grupper og prøve det. Jeg går sammen med et par danskkolleger i gang med opgaven: Vi SKAL vælge to af de 132 færdigheds- og vidensmål i dansk 9. klasse og konkretisere dem til nogle læringsmål, som eleverne kan forstå og stræbe mod at nå. Jeg er allerede ved at tabe pusten og kan godt se, at sommerferien 2015 kommer til at indskrænke sig til en uge med god internetforbindelse i Måløv eller Testrup. Hvis 132 færdigheds- og vidensmål hver især SKAL konkretiseres til lad os bare sige 3 læringsmål, så er vi oppe på 396 læringsmål, men vi er ikke færdige endnu, for vi SKAL også finde tegn på, at eleverne nærmer sig og til sidst kommer helt i mål.

Der kommer selvfølgelig nogen og redder os lærere, før vi brænder sammen, for alt det her handler i sidste ende mere om profit end pædagogik. IT og undervisning er blevet big business. Der sælges (og købes bevidstløst) hardware og software som aldrig før. Så al det, de forberedelsesbeskårne lærere ikke længere kan nå, leveres færdigpakket af Apple, Pearson, KMD … Med tiden bliver det faktisk så effektivt, at vi ikke SKAL løbe stærkere, vi SKAL bare finde et nyt arbejde.

Rupert Murdoch in the Times newspaper: You can get by with half as many teachers by using computers."