Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Mange flere elever får hjælp nu

PPR-medarbejdernes primære opgave i skolen er at rådgive om, hvilke faglige tilbud det enkelte barn skal have, for at det kan få kvalificeret undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere og flere børn får den støtte og hjælp, de har brug for i skolen, og omkring 20 procent af udgifterne til folkeskolen går til specialundervisning. Stigningen i udgifterne til de mest specialiserede undervisningstilbud er steget med 23,2 procent siden 2006 og udgør nu cirka 4,6 milliarder kroner. Hertil kommer udgifterne til specialundervisningen i hjemskolerne. Antallet af elever i disse meget specialiserede undervisningstilbud er siden 2001 steget fra 19.500 til over 27.000 i 2008. Det er godt, at flere får hjælp, men bekymrende at behovet vokser så stærkt.

Der er blandt forældrene generelt stor tilfredshed både med undervisningstilbud og henvisningsproces. En undersøgelse fra Evalueringsinstituttet viser, at 77 procent af forældrene er tilfredse med den hjælp, deres barn får, og en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole viser, at der er positiv effekt for 85 procent af eleverne i almindelige skoler.

Men der kan opstå situationer, hvor det er vanskeligt at finde det rette tilbud, eller hvor der er pladsproblemer. Her sikrer lovgivningen, at alle børn har ret til nødvendig specialundervisning, også selv om en specialskole eller -klasser er fyldt op. Det er ikke lovligt at lade elever til specialskoler og specialklasser vente og slet ikke at afvise støtte med henvisning til manglende økonomi.

Mange forældre tilkendegiver, at de gerne vil have et undervisningstilbud tættere på hjemmet, så lang transport undgås. Vi har netop gennemført en lovændring, så eleven kan få hjælp uden at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis forældrene og skolen er enige. Det bør også frigøre tid til mere krævende sager.

Jeg har netop afleveret en redegørelse til Folketinget om udviklingen på området i 2008 baseret på Udviklingsrådenes redegørelser. Den dokumenterer, at overflytningen af specialundervisningen fra amterne til de ny kommuner går godt. Der sker en udbygning af de lokale specialundervisningstilbud, samtidig med at de meget specialiserede tilbud opretholdes.

I den nyligt offentliggjorte evaluering udtrykker medarbejdere fra PPR, at de ikke har overblik over kommunens undervisningstilbud, og at de blandt andet tager økonomiske hensyn, inden de afgiver forslag til, hvilken specialundervisning barnet skal tilbydes. Disse rådgiveres primære opgave i skolen er at rådgive om, hvilke faglige tilbud det enkelte barn skal have, for at det kan få kvalificeret undervisning. Der er ikke noget forkert i, at der i vurderingen indgår, om undervisningens omkostninger kan reduceres. Men det må ikke betyde, at der rådgives på et uoplyst grundlag.

Jeg har udsendt en vejledning til kommunerne, der redegør for, hvordan henvisningen skal foregå, hvilken ansvarsfordeling der er, og hvorledes forældrene skal inddrages og vejledes om klageadgang. Det virker: Den kommunale sagsbehandling af klagesager er blevet forbedret væsentligt siden sidste år, hvor antallet af sager med formelle fejl er faldet med 25 procent.

I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne et sikkerhedsnet, så de kan få hjælp til udredning af børn med komplicerede behov fra statens videns- og specialrådgivningscenter Viso. Samtidig fik forældre til børn i kommunale tilbud også adgang til at klage. Antallet af klager tyder på, at kommunerne er blevet bedre til at give de rigtige tilbud. Antallet af sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens tilbud, er faldet fra 67 procent i 2007 til 43 procent i 2008. Det er fortsat for højt, men udviklingen går den rigtige vej.

Ikke alle problemer skal løses via specialundervisningen. Jeg har netop iværksat en række skoleudviklingsprojekter for 63 millioner, og målet er, at så mange elever som muligt kan få støtte i den ordinære undervisning. For elever, der forlader grundskolen uden forudsætninger for at begynde en ungdomsuddannelse, er der oprettet en ny uddannelse for unge med særlige behov, der sikrer disse unge et treårigt forløb tilpasset individuelt, så de er ligestillet med andre unge.

Samlet set gøres der mere end nogensinde før for, at børn og unge med vanskeligheder i undervisningen og uddannelserne kan få hjælp. Det er et område i vækst, og flere og flere får den hjælp, de har behov for.

»Det er ikke lovligt at lade elever til specialskoler og specialklasser vente og slet ikke at afvise støtte med henvisning til manglende økonomi«.