Metodefrihed under pres

»Vi skal være opmærksomme på, at vi driver fagforening formedlemmernes skyld. Der bliver indgået aftaler i nogle kredse, somkan være banebrydende for, at vi engang kan få en samletrammeaftale. Det skal netop være en ramme, fordi den skal kunnehåndtere, at vi har nogle medlemmer, som synes, at det er i ordenat være på skolen i 39 timer, mens andre synes, at det erforfærdeligt. Som fagforeningsmenneske kan man være bange for, atnogle kommer til at arbejde gratis, men som lærer synes jeg, det erforfærdeligt uden fleksibilitet.

Metodefriheden er under pres. Hos os har vi fået enlæringsplatform, KMD Educa, som bruges til al planlægning. Detgiver mening i nogle fag - men ikke i alle. For hvis skyld skal manfor eksempel lave et læringsforløb i svømning på læringsplatformen?Det lugter mere af kontrol end af mening«.

Mikropauser hjælper

»Vi kan ikke sætte alting på standby, indtil vi igen får encentral arbejdstidsaftale. Vi er nødt til at gøre noget, som bådesikrer ordentlige rammer om lærerarbejdet og samtidig peger fremadmod en central arbejdstidsaftale.

Vi skal have fokus på, hvordan reformen udmøntes, og hvordanskoledagen kan indrettes bedre for både elever og lærere.Forberedelsestid er essentielt, men også små ændringer kan gøre enforskel i oplevelsen af arbejdspres. 60-minutterslektioner kan givefærre skift, og mikropauser på fem-ti minutter kan give mulighedfor mental omstilling fra klasse til klasse og fag til fag, så vikan få pusten i løbet af dagen.

Vi skal have indsamlet og dele de gode ideer, og så skal vi sepå muligheden for at konvertere understøttende undervisning tiltolærertimer for at tage bedre hånd om de børn, som harudfordringer«.

Skolen som dannelsessted

»Det vigtige for os i fraktion 4 (pensionisterne, redaktionen)er at bevare folkeskolen som et dannelsessted og ikke kun somuddannelsessted. Da jeg var aktiv lærer, arbejdede jeg rigtig megetmed dette. Det er svært, hvis det hele skal være målbart. Jeg hararbejdet meget med demokratisk dannelse i min aktive lærertid, hvorjeg var kontakt til elevrådet.

Pensionisterne er en stor medlemsgruppe - cirka 21.000. Lærerehar deres arbejde som en identitet hele livet. Der er rigtig mange,som gerne vil deltage i de alt for få seniorkurser. Man kankombinere det sociale og det politiske. Selv om man er pensioneret,kan man godt hidse sig lidt op.

Man er jo stadig ambassadør for foreningen. Rigtig mangemedlemmer arbejder som frivillige«.

Balance for lærere

»Som lærer skal man have mulighed for at levere god ogvelforberedt undervisning. Jeg har set alt for mange stærke lærere,som er knækket, fordi de ikke har haft mulighed for det. Detvigtigste er at få skabt opmærksomhed om misforholdet mellemopgaver, krav og resurser. Vi skal arbejde både fagpolitisk og viamedarbejderudvalget for at skabe denne balance i lærernesarbejdsmiljø.

Jeg har siddet i hovedudvalget i Odense, og arbejdsgiverne haret ønske om, at medarbejderne kan arbejde fleksibelt. Ivirkeligheden havde A08 den fleksibilitet. Så det har vi jo haft -men de satte det over styr.

Jeg begynder heldigvis at opleve, at der efterhånden er en visforståelse blandt politikere og embedsmænd for problemerne påskolerne«.

Store forskelle

»Vi skal arbejde videre på baggrund af et stærkt sammenhold - ogskabe et lys i forhold til, hvordan vi kan komme ud af dennuværende situation. Vi skal have meget nær kontakt til den enkelteskole. Der er stor forskel på, hvad der sker rundtomkring. Detskifter alt efter skolens økonomi og skolelederens tolkning afreglerne.

Det er en ny tid. Før kunne vi forhandle og bagefter stemme omresultatet. Nu har vi en modpart, som ikke rigtig vil forhandle medos. Vi skal op i gear og kræve vores ret lokalt og skabe et pres,så vores modpart igen kan se det gavnlige i en landsdækkendeoverenskomst, som fører til en bedre skole med godearbejdsvilkår.

Der er stor opbakning til folkeskolen, men det kan komme i fare,hvis kommunerne får lov til at køre den i sænk. Så falderforældrene fra. At sætte sit barn i en friskole eller privatskoleskal altid være et tilvalg, ikke et fravalg«.

Læringsplatforme for hvem?

»Det vigtigste lige nu er, hvordan læringsplatforme bliverimplementeret. I aftalen står der meget klart, hvad redskabet skalkunne, men ikke hvordan. De fagfolk, jeg kender, der arbejder meddet i Undervisningsministeriet, ser det som et nyt redskab til brugfor lærerne, der kan understøtte undervisning, samarbejde ogvidendeling.

Men der er skræmmende eksempler på, hvordan platformene tænkesog bruges til rigid topstyring. Den slags kvæler fuldstændigkreativitet, virkelyst, professionalisme og engagement.

Det er fint med nye redskaber, men jeg forstår ikkeprioriteringen. Hvem gør vi det for? Eleverne eller systemet? Atindføre et stort og meget dyrt system nu virker fuldstændig ude aftrit med virkeligheden. Og ærligt talt. Succesraten er ikkeprangende i forhold til store offentlige it-systemer«.

Enighed om professionalisme

»Overenskomsterne fylder meget. Vi skal levere resultater påarbejdstid, så medlemmerne kan få mulighed for at lykkes. Troen påfolkeskolen og lærerne skal genskabes. Der er nødt til at bliveopbygget tillid mellem parterne, for vi kan ikke drive folkeskole iskyttegravskrig. Vi skal sammen skabe et fælles billede afvirkeligheden. Og så kan man så sandelig diskutere, om vi med bilag4 har aftalt noget, der er for svagt. Det mener jeg.

Vi skal være enige om, hvad professionalisme er, og bringevirkeligheden fra skolen ind på forhandlingsbordet. Vi skalpositionere os og tale for en god folkeskole, men vi skal ikke værebange for også at varetage vores interesser. Det skal bare væreklart, hvornår vi gør hvad. Det er erfaringen fra Ballerup.

For mig er den offentlige sektor, Velfærdsdanmark, også envigtig dagsorden. Vi skal være partipolitisk uafhængige, men vi kangodt være mere enige med nogle end med andre. Man må gerne værelidt rød!«

Lidt mindre skråsikkert, tak

»Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg. Vi skal udnyttede muligheder, der er i overenskomsten fra 2015, og tage de småsejre. Jeg tror aldrig, at vi igen får en 100 procent centralaftale, men mere at slaget kommer til at foregå lokalt. Der var såbred tilslutning til reformen, at det bliver mere end svært at fåden ændret.

Hos os har vi en ren lov 409 - men alligevel er der begyndt atske lidt. Forældrene skriver i lokalavisen - og skolebestyrelserneer også begyndt at komme på banen. Jeg kan fornemme, at det gørindtryk politisk. Ja, de seneste måneder er der begyndt at blæselidt andre vinde. Og så må vi se, hvor store eller hvor små skridtvi kommer til at tage. Det er vigtigt, at hovedstyrelsen samtidigforsøger at påvirke KL centralt, for Tønder er jo ikke den enestekommune, hvor man følger KL's anbefalinger. Man kunne godt ønskesig, at det blev lidt mindre skråsikkert«.

Sammenhængskraft udfordret

»Jeg er valgt for de mindre medlemsgrupper og arbejder påPædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus.

Jeg vil gerne have de mindre medlemsgrupper mere på dagsordenen,end de har været tidligere. I øjeblikket sker der en masse påPPR-området, fordi forankringen af PPR's ydelser i kommunerne ikkeligger fast. Vi er udfordret i forhold til sammenhængskraften, danogle medlemmers ansættelse nu er i familieafdelinger eller påsocialområdet.

Der er mange dagsordener at sætte: UU-vejlederne (UngdommensUddannelsesvejledning) har brug for en funktionsoverenskomst,arbejdstiden på social- og sundhedsområdet bør der ses mere på,Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse er under voldsomt pres, dencentrale løndannelse bliver mere og mere lokalt forhandlet.

Så der er rigtig mange mindre, men meget vigtige dagsordener atrette søgelyset mod for at sikre, at de bliver prioriteret i detstore billede«.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er ikkemedlem af et udvalg. Forretningsudvalget består af de treudvalgsformænd og DLF's formand, Anders Bondo, samt næstformand iDLF, Dorte Lange.

Arbejdsmiljø- og organisationsudvalget

Thomas Andreasen (formand)

Anders Liltorp

Birgit Bruun

Lars Sten Sørensen

Rikke Gierahn Andersen

Ulrik Nielsen

Undervisningsudvalget

Bjørn Hansen (formand)

Charlotte Holm

Christian Dalby

Jeanette Sjøberg

Niels Lykke Lynnerup

Tine Agenskov

Ulla Koch Sørensen

Overenskomstudvalget

Gordon Ørskov Madsen (formand)

Erik Cloyd Ebsen

Kenneth Nielsen

Kjell Nilsson

Lars Busk Hansen

Morten Refskov

Regitze Flannov