Debat

Evaluering uden vision

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer 23 begejstres professor Per Schultz Jørgensen over, at vi får et nyt 'evalueringsinstitut' til at styre samfundsplanlægningen. Børnerådsformanden hilser 'en evaluering af alt fra 1. klasse til universitetet velkommen', blot det sikres, 'at det, der skal evalueres, er en tilstand i forhold til en vision'.

Lad os lige efterbehandle - rettelse: evaluere - for det er bedre at blive evalueret. Et evalueringsinstitut bliver et nyt mekka for skove af skemaer og hærskarer af sagsbehandlere i sædvanligt knopskydningstempo, der postulerer, at der arbejdes med at få kendsgerninger frem. Intet område er umåleligt. Spørgeteknik, skemaudfyldelse, og hokuspokus kan der sættes tal på trivsel, tilfredshed, glæde, forventninger, personlig udvikling - kun fantasien sætter grænser. Og så hedder det monotont i medierne: 'En ny undersøgelse fastslår, at kreativiteten og personlighedsudviklingen for de syv-otte-årige står i stampe i det nuværende skolemiljø'.

Det er ikke overraskende, at Per Schultz Jørgensen værdisætter 'måling på manden/sagen' højt, fordi det er et levebrød og giver mediebevågenhed og lejlighed til at fastslå egen position, men lidt bedrøveligt er det alligevel, at tvivlsomme evalueringsmetoder sætter tal på børns udvikling af social kompetence, trivsel, selvværd.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Selv har jeg aldrig oplevet evalueringer som noget, der førte til noget som helst ud over betragtninger om bløde værdier og lille Lise, der pludseligt trivedes og kom til at legitimere, at det var hele projektet værd. Jamen når 'videnskaben' bekræfter, at målopfyldelse er trivsel for Trine, så vil det være et syndigt hoved, der påpeger, at det faglige indhold ligger i nærheden af smertegrænsen.

Som oftest ved ingen, hvad der skal evalueres, og hvad det skal føre til. Derfor kræver Per Schultz Jørgensen 'ingen evaluering uden vision'. Dette krævende krav kan tiden ikke opfylde, fordi fælles fornuft, mål og midler og fremtidstro er sønderknust i en holdningsløs kværn, hvor lærerpersonalet bekræfter hinanden i retningsløsheden og i, at ingen ved, hvad den 'hurtige udvikling' kræver af skolen. På den baggrund er der logik i Schultz Jørgensens krav, men det burde føre til den modsatte konklusion, at der ikke er brug for et evalueringsinstitut i en visionsløs skoleverden i udflydende tilstand.

Torben Thomsen

Aars

Powered by Labrador CMS