At 'Skole og Samfund', der som bekendt ikke er ansvarlig for noget som helst, og at DLF, der lige så bekendt er ansvarlig for den folkeskole, hvis renommé kun reddes, fordi OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) har efterkommet vores skamfulde tryglen om at vurdere os på noget, der ikke har med uddannelse at gøre, men som vi hævder at være gode til, fordi det ikke kan måles, ifølge dagspressen nu tager afstand fra folkeskolens prøver, er der hverken noget overraskende eller noget nyt i. Der er jo nærmest gået mode i med brug af den udelte folkeskoles læssevis af hule fraser at angribe alt, hvad traditionen har givet kvalitetsmærke - herunder altså folkeskolens prøver. Også Børnerådet pipper med. Til Politiken udtaler formanden Per Schultz Jørgensen 18. juni, at der ingen grund er til at betvivle, at pengene kan bruges bedre. Og det kan enhver jo sige, når man ikke rigtigt ved, hvad man ellers skal sige. Der er i hvert fald ikke megen argumentation i en sådan presseerklæring. Men prøverne er faktisk af eklatant værdi for folkeskolens undervisning. Især med den folkeskolelov, der på så skammelig vis sjusker med den faglige indlæring, at vor faglige uformåenhed allerede dokumenterbart har bredt sig gennem gymnasierne og langt ind på universitetsuddannelserne. Folkeskolernes prøver er nemlig noget nær det eneste, der er tilbage til støtte for lærernes motivering af eleverne til i det daglige at gøre en ekstra indsats med den faglige indlæring. Og det er nok også derfor, at prøverne uafladeligt lægges for had. Og skulle DLF's konsulent have ret i sin udtalelse til Politiken om, at en stor del af undervisningen defineres af prøverne, så er prøverne alene af den grund rigeligt de 119 millioner kroner værd, som Politiken- har regnet sig frem til.

Vagn Madsen

Brønderslev