Vi har brug for ordentlige arbejdsforhold ude på skolerne, så lærerne bliver i faget, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Lærernes a-kasse

Mange ledige lærere tåler ikke at arbejde i folkeskolen

Flere lærere er så syge, at de ikke kan klare lærerjobbet, viser en gennemgang af de lægeerklæringer, som Lærernes a-kasse har modtaget i perioden fra 2013 til udgangen af 2015. ”Lærerne har for mange arbejdsopgaver, som de ikke kan nå inden for arbejdstiden”, siger formanden for Lærernes a-kassse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2013 modtog Lærernes a-kasse 100 lægeerklæringer fra ledige lærere. I 2015 var tallet steget til 173 lægeerklæringer, og ud af dem var de 147 begrundet i psykiske sygdom som stress, depression og dårligt arbejdsmiljø. 70 personer er ikke længere i stand til at arbejde i folkeskolen eller med anden undervisning. Den bedsked fik 41 personer i 2013.

"Man skal tænke på, at det her jo er de mest grelle tilfælde. Tilfælde hvor det er så slemt, at man må sige sit job op eller ligefrem bliver fyret på grund af sit fravær. I statistikken ser vi jo ikke dem, der fortsat kæmper for at holde hovedet over vandet", siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Lærernes a-kasse.

"Vi har brug for ordentlige arbejdsforhold ude på skolerne, så lærerne bliver i faget. Ellers ender det med at blive ekstremt problematisk for samfundet, fordi der ikke er uddannede lærere nok".

"Lærerne har alt for mange opgaver, som de ikke kan nå inden for arbejdstiden. Der bliver for langt mellem ambitioner og realiteter", siger formanden for a-kassen og understreger, at man kan gøre noget ved opgaverne og rammerne. Der skal prioriteres, og det skal ske hurtigst muligt - af hensyn til de sygdomsramte lærere, eleverne og samfundet.

Lærermangel: Laveste ledighed i fem år

Stigningen i antallet af lægeerklæringer er sket i en periode, hvor ledigheden blandt lærere er faldet fra 1325 til 886 fuldtidsledige. Det er omkring 1 procent. Og der er et stort behov for uddannede lærere. 

De engagerede brænder ud

Lærernes a-kasse fortæller i en pressemeddelelse, at man tydeligt kan se problemerne i nogle af de redegørelser, der er udarbejdet i forbindelse med lægeerklæringerne.

En nyuddannet lærer på 27 år siger: "Jeg kunne ikke se mig ud af den situation. Jeg kunne ikke overskue den faglige opgave, da det sociale var så problematisk, så betændt og fyldte så meget i kombination med, at jeg var uerfaren og grøn. Jeg havde søvnbesvær, kunne ikke mærke sult og så glemte jeg også et møde. Jeg har allerede grædt flere gange, end jeg aner, på den skole over den klasse".

Kalundborg: 42 lærerjob besat af ikke-uddannede - 12 står ubesat

Beretninger som denne er blevet langt hyppigere ifølge konsulent i Lærernes a-kasse Jakob Fog:

"Vi oplever langt flere medlemmer, der ikke længere kan arbejde i især folkeskolen. Det er både de ældre og yngre lærere. Et fælles træk for dem er, at det er personer, som er ekstremt engagerede, og som før reform og arbejdstidsaftale havde gavn af fleksibiliteten i lærerjobbet. De arbejdede mere end de skulle, fordi de brændte for lærergerningen. De kan nu ikke længere stå inde for den undervisning, de kan levere med de rammer, der er, og det gør dem syge".

Fra a-kassen lyder det, at de ledige lærere med lægeerklæringer, ikke skal søge lærerjob. De søger måske anden undervisning, nogle går på pension eller finder et andet arbejdsmarked med nogle af de kompetencer, som de har.

Før a-kassen får en lægeerlæring fra en lærer, kan der forud være gået en sygemelding på op til et år. Og for nogle ender det så med en afskedigelse.