Blog
0   340

Hvordan hænger målstyring, evaluering og læring sammen?

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

”Evaluering for læring knytter an til en demokratiseringsbestræbelse, hvor eleverne aktiveres og bliver en del af evalueringsprocessen” således skriver Kristine Kousholt i sin artikel ”Evaluering for læring”. I denne blog har jeg inviteret Kristine Kousholt til at være min gæst og selve bloggen består overvejende af uddrag fra artiklen.

’Evaluering for læring’ er tænkt som et positiv redskab, men hvordan hænger det sammen med målstyring og elevens læring?

Målstyring og tydelige læringsmål er en central del af folkeskolereformen, hvor der lægges vægt på at læreren skal være tydelig i sine mål. Når man overvejer sine mål for læring, er der både åbent for muligheder og begrænsninger. Mulighederne, der ligger i at elevernes kendskab til målene og eventuelt en påvirkning af vejen derhen, kan bevirke at læringen bliver mere meningsfuld for eleven og dermed også for deres motivation. Begrænsningen kan forekomme, hvis det bliver for instrumentalt, og det kun er det målelige, der er plads til. Selvevaluering er en del af pakken, spørgsmålet er, hvilken ansvarlighed der følger med at kunne evaluere sig selv. Måske fremstår målene, der evalueres efter, ikke helt klart for eleven, hvorfor de kan være svære at navigere efter. Men de fleste elever lærer jo, hvordan man bliver en god elev, også når det gælder selvevaluering. Det kan læres at fremstå som en elev, der kan sætte realistiske mål og være læringsparat. Men for at en evalueringspraksis skal være meningsfuld og virkningsfuld for elevens læring, handler det om også at forstå evaluering for læring som sammensat og forbundet med børns intentioner og perspektiver på de betingelser, de befinder sig i.

Evaluering og magt

Evaluering er ikke magtneutralt, og den, der evaluerer andre, skal kende sit eget ståsted, hvorfra evalueringen udgår. Læreren bør have blik for evalueringers magtfuldkommenhed og det særlige magtsprog, som kan opstå i de betingelser, hvorunder der evalueres. Skoleforskeren Hattie har udråbt feedback, som en af de vigtigste effekter for elevers læring. For at feedback skal være vellykkes kræves det imidlertid at den skal kunne gå flere veje. Det betyder at det ikke alene går fra lærer til elev, men også fra elev til elev og fra elev til lærer. Alt sammen i respekt og anerkendelse af de deltagende parter.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvordan kan en sådan evaluering tage sig ud i praksis?

Kristine giver i artiklen et observationsudpluk fra en matematiklektion, hvor en lærer underviser 4 elever. Eleverne er udvalgt, fordi lærerne omkring disse elever vurderer, at de ikke prioriterer skolearbejdet højt nok og ofte er uforberedte, når de møder op.

I den pågældende time arbejder eleverne med koordinatsystemer og den rette linjes ligning, og hvordan der er sammenhæng mellem linjens ligning og linjens skæring på y-aksen. Rikke er usikker på alt, hvad hun laver og skal hele tiden bekræftes, om det hun laver er korrekt. Det interessante er her, hvordan læreren svarer Rikke. I sit første forsøg har Rikke byttet om på x og y-aksen, men i stedet for at påpege fejlen, stiller læreren hende spørgsmål, så hun selv opdager fejlen og faktisk kan finde sammenhængen mellem b-værdien og skæring af y-aksen. På et senere spørgsmål, hvor hun igen har lavet en fejl, siger læreren at hun nok bare har trykket forkert på lommeregneren. Han opfordrer også eleverne til at hjælpe hinanden. I løbet af observationen siger Rikke flere gange ”jeg føler mig dum” eller ”jeg er jo ikke så klog”. Disse selvbilleder, som udtrykkes her dækker højst sandsynligt over stor usikkerhed. I stedet for at udpege Rikkes fejl vælger læreren at lade hende bruge sine ressourcer ved at bede hende om at læse en ny opgave højt, hvilket hun gør upåklageligt. I løbet af denne undervisningssektion bliver vi vidne til at Rikke oplever matematiktimen som sjov og aftaler at lave lektier sammen med en af de andre efter skole.

Ser vi på Rikkes læring i denne sammenhæng, er der ingen tvivl om at lærerens evaluering gavner Rikkes lyst til at lære matematik. Evaluering kan udtrykkes på mange måder og evalueringsmetoder er ikke neutrale og uskyldige, men indbefatter værdier, synspunkter, grundlagsforståelser og holdninger. Og det kan gøre hele forskellen om en elev lærer noget og bliver engageret i sin egen læring.

 

Tak til Kristine Kousholt, lektor i pædagogisk psykologi, DPU, Aarhus Universitet

Litteratur:

Kousholt, K. (2015): Evaluering for læring. I Jens Rasmussen, Claus Holm og Andreas Rasch-Christensen (red.) (2015). Folkeskolen – efter reformen. Hans Reitzels Forlag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.043 andre er allerede tilmeldt