Anmeldelse

Social Star

Lær at shine på de sociale medier

En social star kan gennemskue kommerciel kommunikation på de sociale medier og give sin viden videre til andre børn og unge. Materialet her skaber social stars.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Social Star" er et interaktivt undervisningsmateriale fra forlaget Clio til 6. og 7. klassetrin. Sitet er bygget virkelig lækkert op med ti aktiviteter indledt og afsluttet med en test.

Fakta:

Titel: Social Star

Forlag: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Det eneste, jeg måske har imod "Social Star", er, at det er virkelig omfattende og tager 20 lektioner at gennemføre. I henhold til forenklede Fælles Mål bliver eleven inddraget som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet, kreativ producent og ansvarlig deltager. Eleven får mulighed for at afprøve sig selv som både producent og forbruger, og her giver det virkelig mening, at det netop er et interaktivt materiale og ikke en bog. Dog skal man sikre sig, at skolen har licens til de hyperlink, man skal trykke på, for eksempel MindMeister.

"Social Star" er et relevant og vigtigt undervisningsmateriale, der måske kunne ledsages af en ordbog eller link, da det måske ikke er alle i 6. klasse, der ved, hvad eksempelvis kommerciel betyder. Jeg savner således mulighed for differentiering.

Der er et godt udpluk af forskellige fagpersoner som den unge blogger, en adfærdsforsker, forbrugerombudsmanden og indehaveren af et kommunikationsbureau. "Social Star" inviterer eleverne til at lære at afkode og identificere kommerciel kommunikation. For hvem er for eksempel afsenderen, når de kendte poster billeder og opdaterer de sociale medier? Er det i virkeligheden skjult reklame for tøj og mærker? Både Medina og Christoffer indgår i aktiviteterne.

Undervisningsforløbet er blevet til i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Medierådet for Børn og Unge og forbrugerombudsmanden. Forløbet ligger gratis tilgængeligt på Clios portal.