Tilfredshed med informationen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der har generelt været stor tilfredshed blandt medlemmerne med DLF's information om det overenskomstresultat, man skulle stemme om. Efter afstemningen i april erklærede 82 procent sig tilfredse med informationen om overenskomsten, blandt nej-sigerne isoleret var det dog kun 78 procent. Efter den anden urafstemning, hvor der som bekendt var meget lidt tid til at udarbejde og læse informationsmateriale, var tilfredsheden en smule mindre, nemlig 76 procent. Også her var den mindre blandt nej-sigerne, hvor kun 66 procent erklærede sig tilfredse. 75 procent sagde efter den første urafstemning, at bladet Folkeskolens redaktionelle dækning af overenskomstaftalen havde været fair, kun ni procent erklærede sig decideret uenige, mens resten sagde 'midtimellem' eller 'ved ikke'. I anden omgang, hvor der kun var ét nummer af bladet, fra mæglingsforslaget var en realitet, til der skulle stemmes, erklærede 63 procent sig tilfredse med dækningen, 14 procent var decideret utilfredse, resten sagde 'midtimellem' eller 'ved ikke'.