Skoleleder Daniel Blum har indkaldt journalister fra lokale aviser til pressemøde på sit kontor på Erikstrupskolen i Store Heddinge. Klokken 14 præcis løfter han sløret for skolens nye tiltag - temalinjer for udskolingseleverne. Et brud med den traditionelle enhedsskole. Fra næste skoleår skal eleverne vælge én af tre linjer: Sprog og kultur, Design og håndværk eller Team Science.

»Det er vigtigt, at det er tre ligeværdige linjer, hvor der er social top og bund og faglig top og bund på hver linje. Alle klasser skal have en faglig overligger«, understreger Daniel Blum. Ved at danne helt nye klasser efter elevernes valg vil man kunne arbejde tværfagligt, så sprogklassen for eksempel kan få en historietime på tysk.

»Når man vælger at gøre det, man er god til, så tror vi også, at man bliver marginalt bedre. Og så får man også valgt en bedre ungdomsuddannelse«, siger Daniel Blum.

»Vi mener, at alle børn er gode til noget, og med den nye måde at lave skole på får vi bedre mulighed for at finde ind til den enkelte elevs kompetencer, og ikke mindst får eleverne langt større indflydelse på deres egen skolegang. Det tror vi på vil give mere interesserede og engagerede elever - og i sidste ende dygtigere elever«.

Erikstrupskolen er ikke den første skole, der bryder op med den traditionelle enhedsskole. Tidligere på året præsenterede for eksempel Blåbjerggårdskolen i Esbjerg »Da Vinci«-linjen, der er en særlig studieklasse for de mest begavede børn på overbygningen.

»Der er en gruppe elever, som har nogle særlige behov. De har særlige forudsætninger, men får ikke lov at blomstre. De er dygtige elever, som nogle gange føler sig udenfor«, siger Laust Poulsen, skoleleder på Blåbjerggårdskolen.

Han forklarer, at skolen vil stille krav til fremmøde og disciplin, til gengæld får hver elev tilknyttet en coach og mulighed for at deltage i udvekslingsprojekter og udlandsrejser.

Laust Poulsen mener, at den nye linje er en naturlig udvikling. Det moderne menneske ønsker at designe sin egen tilværelse og dermed også skolegang, forklarer han.

»Det her er et forsøg på at skabe større diversitet i folkeskolen. Vi oplever, at det er nødvendigt. Skolerne skal ikke være en kopi af hinanden. Hver skole skal have sine styrkeområder, så det samlede udbud bliver større«.

Laust Poulsen forklarer, at Blåbjerggårdskolens tiltag med Da Vinci-linjen er en reaktion på det store frafald, folkeskolen har oplevet de seneste år.

»Folkeskolens fællesskabsidé er en utrolig smuk tanke. Det er her, vi har den sociale smeltedigel. Det er her, vi mødes og laver enhedskultur. Det er smukt tænkt og har været smukt udført, men ser man på frafaldet fra folkeskolen i disse år, så er det skræmmende stort. Det er fint med den mangfoldige og rummelige folkeskole, men hvis der nu ikke er nogle elever tilbage, hvad så?« spørger Laust Poulsen.

Skolerne i Fredericia Kommune er på tilsvarende vis ved at indføre grenvalg i overbygningen, og Lykkebo Skole i Valby i København har taget det usædvanlige skridt at dele eleverne i udskolingen efter motivation. Naboskolerne i Valby gør noget lignende.

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Jens Rasmussen ser de mange eksperimenter med deling af elever, der foregår overalt i landet, som udtryk for afmagt. Mange lærere kan ikke håndtere de udelte klasser, siger han. De har givet op.

»I stedet for at tage ansvaret lægger skolen og lærerne ansvaret over på eleven, der selv skal vælge, hvilken linje han eller hun vil gå på. Det svarer næsten til, hvad der sker i mange hjem. Forældrene kan ikke få ungerne i seng, og de kan ikke komme op om morgenen, men forældrene lader stå til. Det er en laden stå til, der sker på mange skoler«, tilføjer Jens Rasmussen.

Resultatet er, at den niveaudelte skole faktisk er blevet genindført i overbygningen på mange skoler, i den forstand at eleverne skal vælge mellem linjer, der peger frem mod henholdsvis de gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne.

»Selv om skolerne siger, at det ikke er en faglig deling, de foretager, så er det jo en faglig deling, fordi de elever, der vil gå i gymnasiet, er de mere bogligt orienterede, og de, der vil gå en mere praktisk vej, er de mindre bogligt orienterede. Skolerne introducerer rent faktisk en delt skole igen på de ældste klassetrin«, påpeger Jens Rasmussen.

Det er uheldigt, mener han. For når den lykkes, er den udelte skole den skoleform, der matcher videnssamfundet bedst.

Kan man sige, at mange skoler er ved at udvikle en pragmatisk enhedsskole?

»Ja, det kan man godt sige. At det er en pragmatisk laden stå til-agtig udvikling, vi ser. 'Eftergivende' er nok et bedre ord«.

Er den udelte enhedsskole død?

»Nej, det er nok for tidligt at erklære den for død. Men den udelte skole, der blev vedtaget i 1993, og som der stadig er politisk konsensus om, og som der er mange gode grunde til at passe på - den er mange lærere ikke i stand til at magte«.

Men der er nogen, der kan magte den udelte skole, fastslår Jens Rasmussen.

»Vi har jævnligt praksiseksempler, der viser, at skoler kan magte den udelte enhedsskole. Billedet er ikke entydigt. Men der er mange, der ikke magter det. Og dér burde man i højere grad være åbne over for opdelinger af kortere varighed af faglige grunde. Fordi man så vil gøre noget specifikt. Lukke faglige huller hos grupper af elever, der for eksempel ikke har fået lært de uregelmæssige verber i engelsk«.

Jens Rasmussens kollega på DPU, professor Niels Egelund, mener, at opløsningstendenserne kan skyldes, at skoletiden er blevet forlænget.

»Det er en udvikling, som er produktet af, at vi i dag forventer, at alle skal gennemføre et skoleforløb til og med afgangsprøven i 9. klasse, hvor vi indtil starten af 1970'erne syntes, det var helt naturligt, at nogle kun gik syv år i skole. Mangfoldigheden dengang håndterede vi med elevdifferentiering, nu skal vi gøre det med undervisningsdifferentiering, og det er svært«, siger han.

»Jeg synes, at vi skal følge disse nye 'pragmatiske' måder at differentiere på nøje. Men vi skal for enhver pris undgå de meget statiske former for opdeling, man havde i Danmark frem til 1975 og stadig har i Tyskland, hvor man deler tidligt i elevernes skoleforløb, og hvor overgang fra et 'dårligt' spor til et 'bedre' stort set er en umulighed«, tilføjer Niels Egelund.

Jens Rasmussen mener, at en løsning kunne være en bedre læreruddannelse, der er på fem år og forskningsbaseret.

»Det bedste, man kan gøre, er at uddanne lærerne bedre. De studerende skal undervises i teorier om undervisningsmetode og undervisningsformer, altså i didaktisk teori, ikke i sociologisk teori eller psykologisk teori eller filosofisk teori«, siger Jens Rasmussen. |

Fra Folkeskoleloven om klassedannelser:

Paragraf 25, stykke 2: Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen.

Bemærkning 1) Hovedprincippet for organisering af undervisningen er den udelte skole, hvor klassen er den grundlæggende enhed.

Bemærkning 3) Bestemmelsen er en hensigtserklæring og er ikke til hinder for en ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager.

Bemærkning 5) Det følger af princippet om den udelte skole, at deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.

En Højesteretsdom fra 1993 fastslår, at en skolebestyrelse kan vedtage retningslinjer for ombrydning af klasserne ved overgang til overbygningen.