Lærerne undlader at underrette

Otte ud af ti lærere fortæller om tilfælde, hvor der ikke bliver underrettet trods mistanke om misrøgt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ankestyrelsen kører i disse måneder en kampagne for at gøre lærere og andre fagpersoner opmærksomme på deres skærpede pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de ser tegn på omsorgssvigt. Og lærerne fortæller da også selv, at der ikke altid bliver underrettet. I en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen siger otte ud af ti lærere, at der ikke altid bliver underrettet, når der er mistanke om misrøgt.

Ankechef i Ankestyrelsens børnekontor Henrik Horster mener ikke, at lærerne kender deres ansvar godt nok.

»Der er ikke viden nok ude på skolerne. Det er vigtigt, at lærerne ved, at de ikke bare har muligheden, men en forpligtelse til at underrette, og det er et individuelt ansvar. Det er ikke nok at fortælle lederen om problemerne, man skal selv underrette kommunen«, siger han.

Årsagen til, at der ikke altid bliver underrettet, er ifølge lærerne, enten at man er bange for at miste familiens eller barnets tillid, at problemerne bliver løst uden kommunens indblanding, eller at man har en forventning om, at kommunen kun har resurser til at tage sig af de meget alvorlige tilfælde.

Henrik Horster synes, det er fint, hvis lærerne taler med forældrene, men de skal fortsat underrette, hvis de har mistanke om svigt. Hvis lærerne ikke har tillid til kommunen, kan de vælge at underrette direkte til Ankestyrelsen i stedet. |

Powered by Labrador CMS