Niveaudeling
1   287

Den delte skole er tilbage

Mange lærere magter ikke de udelte klasser, og flere og flere skoler deler eleverne på forskellige linjer i overbygningen

I realiteten er der tale om en tilbagevenden til den delte skole, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Jens Rasmussen om de skoler, der rundt om i landet deler eleverne på de ældste klassetrin i forskellige linjer - det gælder for eksempel Blåbjerggårdskolen i Esbjerg, Lykkebo Skole i Valby og Erikstrupskolen på Stevns, som vi fortæller om i denne måneds Undervisere.

»Selvom skolerne siger, at det ikke er en faglig deling, de laver, så er det jo en faglig deling, fordi de elever, der vil gå i gymnasiet, vælger den mere boglige linje. De er mere bogligt orienterede. Og de, der vil gå en mere praktisk vej, er de mindre bogligt orienterede. De vælger den linje, der ikke er så boglig. Så skolerne introducerer rent faktisk en delt skole igen på de ældste klassetrin«, fastslår Jens Rasmussen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er uheldigt, mener han, for den udelte skole er den skole, der klæder flest elever bedst på til en tilværelse i videnssamfundet.

»De nye delinger er et udtryk for, at skoler og lærere lader stå til. De giver efter. Lærerne føler sig afmægtige i den udelte skole. Det er forståeligt, men det er for uambitiøst«, tilføjer Jens Rasmussn.

Eleverne skal selv vælge, hvilken linje de vil gå på, men på den måde overlader skolen ansvaret til eleverne, og det er ikke rimeligt, mener han.

»Skolerne og lærerne burde påtage sig ansvaret for det, som de selv har muligheden for at gøre noget ved, nemlig undervisningen. Det er skolens ansvar, at hver enkelt elev får så meget udbytte af undervisningen som muligt«, påpeger han.

Eroderingen af enhedsskolen har været undervejs i flere år, siger centerleder på DPU Niels Egelund.

»Enhedsskolen har gennem flere år været på vej mod delvis opløsning. Ghettoiseringen har gjort sit, den stigende søgning til de frie skoler har medvirket, og nu ser vi nye måder at dele eleverne op på«, siger han.

»Jeg synes, at vi skal følge disse nye 'pragmatiske' måder at differentiere på nøje. Men vi skal for enhver pris undgå de meget statiske former for opdeling, man havde i Danmark frem til 1975 og stadig har i Tyskland, hvor man deler tidligt i elevernes skoleforløb, og hvor overgang fra et 'dårligt' spor til et 'bedre' stort set er en umulighed«, siger Niels Egelund.

Det er for tidligt at erklære den udelte skole for død i Danmark, mener Jens Rasmussen. Den fungerer fint på mange skoler, siger han.

»Men den udelte skole, der blev vedtaget i 1993, og som der stadig er politisk konsensus om, og som der er mange gode grunde til at passe på - den er der mange lærere, der ikke magter«, understreger Jens Rasmussen.

Han mener, at en femårig, forskningsbaseret læreruddannelse, der er rettet mod skolen, som den er i dag, vil løse mange problemer.

»De studerende skal undervises i undervisningsmetoder, ikke i filosofi eller psykologi«, siger han. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.279 andre er allerede tilmeldt