Debat

Buzzwords, besparelser og bullshit giver lærerflugt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Debatten om lærerflugten er aktuel igen, og imens folkeskolen drænes for sine vigtigste ressourcer - lærerne og de stærke børn, der søger i privatskoler - står flere politikere pludselig i kø for at tale lærerne op. I stedet burde de genoverveje skrivebordsteorien om, at vi kan klargøre de 20% fagligt svageste elever til en barsk verden af globaliserede slagterhunde under de nuværende betingelser.

Mens stykkerne på velfærdssalamien skæres så hurtigt, at en sushi-kok ville gå i dødskrampe i et forsøg på at følge med, overbebyrdes lærerne som aldrig før med topstyrede opgaver, der ikke gavner undervisningen. Tværtimod. Med en lang række folketingsmedlemmer, der gik til valg på mere velfærd, er det forholdsvis bekymrende, at det nærmest er med livet som indsats, at man både er fødende, barn, syg eller gammel. Men under besparelsernes klamme hænder opgiver man simpelthen ikke pengeslugerne: Buzzwords og bullshit. De klæber sig fast som harpiks under skoen.

Når man er besparet helt ind til de nøgne ben, stiller det indlysende nogle krav til, hvordan man bruger de ressourcer, der er til rådighed. Det grænser til institutionsskadende virksomhed, når dette stadig ikke tages alvorligt, og man ufortrødent fortsætter med at tro, at specialiserede konsulenter i luftkasteller bidrager til at løfte de mennesker, der står med ansvaret hver eneste dag. Hverdagens eksperter.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Afsted drøner godstoget for registrering og dokumentation, og spænder ben for pasning, pleje eller undervisning. Det hele omsættes til et sprog, som de ansatte ikke forstår. Ikke fordi de ikke kender ordene, men fordi de er tømt for indhold. Der benyttes udtryk og fraser, som man skal være masochist for at finde fornøjelse ved og så skrives de endda ned i blanke, husstandsomdelte målsætningshæfter i et floskelsprog, der kan få selv Ole Henriksen til at miste livsmodet? Bliver man trukket til side på teknokratskolen og tvunget til at spise den giftige side på et vrøvleæble?  

Det hele griber forstyrrende ind i arbejdet og koster en hulens masse penge. Ingen hører efter. Der er behov for tid. Ikke stopdanskonsulenter. Hvordan kan dette blive ved at bestå? Har det ingen udløbsdato? Hvis vi så bare kunne blive enige om en retning, som personalet skulle arbejde imod i en længere periode uden konstante ændringer, så slap vi måske for målsætninger nedskrevet og lamineret af mennesker, der omtaler kød og blod i bank- og finanstermer. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at man skal vare sig med at stole på folk, der taler om at investere i mennesker eller beskriver deres strategier som et fyrtårn.

Mens eksperter i egen jobskabelse har kronede dage lider kernevelfærden over hele linjen. Det er på tide at lytte, medmindre man ønsker at afvikle velfærd. I så fald er det selvfølgelig taktisk klogt at bringe den i knæ.

Jeg vil godt gå til bekendelse og indrømme, at indimellem springer vi – de varme hænder og hjerter – stadig ned i et ulydighedshul gemt langt væk fra registrering og visionsævl og taler med de mennesker, som vi er ansat til at tage os af. Det bliver sjældnere og sjældnere, for pengene og tiden skal vi jo bruge på at ælte varm luft og bage drømmekage, men i glimt gemmer vi os i hulen og griner med dem, vi passer. Eller underviser dem. Og en eller anden dag kan jeg sige til mine børnebørn, at jeg for et kort øjeblik var blandt livets frihedskæmpere. Kun et kort øjeblik og så blev det hverdag.

Men tænk hvis vi i en tid med store besparelser kunne slippe for buzzwords og bullshit og få lov at bruge tiden på det, som vi kan, bør og skal. Folkeskolen er ikke død. Den kan udvikles gennem dialog med de ansatte, men med overdrevent fokus på effektivisering, styring af de ansattes tid og besparelser, vil kvaliteten falde, og endnu flere vil flygte. Det har hidtil været som at tale til både døve og blinde, når man har forsøgt at påpege folkeskolens fejlkurs, men nu taler tallene for sig selv, og det er da et sprog regnefolket forstår.  

Powered by Labrador CMS