Danske IT-billeder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Informationsteknologi (IT) er siden Dybkjær-rapporten blevet en del af det politiske Danmark. Seneste skud på stammen af IT-rapporter og handlingsplaner er nu på gaden. Det er Forskningsministeriet, som har udarbejdet statusrapporten 'Danske IT Billeder'. Rapporten kan downloades fra ministeriets hjemmeside www.fsk.dk

Fra rapporten er det blandt andet værd at fremhæve, at en af de hyppigste årsager til, at en dansk familie anskaffer sig en computer, er børnenes ønske om at bruge den til lektiehjælp. Desuden anskaffer en del sig en, fordi de ønsker, at børnene skal benytte den til lektiehjælp. Børnene ligger også bag en anden svarkategori, nemlig ønsket om en computer til spil - dette kan vel næppe overraske nogen. Rapporten indeholder desuden en række spørgsmål vedrørende danskernes generelle holdning til IT, som er overvejende positiv - det stiller selvsagt nogle krav til folkeskolen. I rapporten kan der læses om de mange initiativer inden for IT-området, og derfor opfordrer vi interesserede til at kaste et blik på 'Danske IT Billeder'.