Dialogen i undervisningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle landets folkeskoler har netop fået tilsendt videoen 'Dialogen i undervisningen'. Videoen er en del af programmet 'Folkeskolen år 2000', og omhandler fokuspunkt 2, 'Udfordringer for den enkelte elev'. I videoen har lærere fra fire skoler stillet sig til rådighed med praktiske eksempler på, hvordan de bruger dialogen i undervisningen. De har valgt at anvende logbøger og elevmapper som arbejdsredskab i forbindelse med elevsamtalen.

Med videoen følger en pjece, der kan fungere som indledning til en række debatter om, hvorvidt eksemplerne fra videoen passer til den enkelte skoles praksis. Efter sommerferien vil der blive udarbejdet et hæfte med artikler, der kan bruges som støttemateriale til debatterne.