Skolereformen har jo medført, at kommunerne får mere undervisning (eller tid  til det i hvert fald) ud af hver lærer, da lærerne kan sættes til at undervise i flere timer om ugen end (de fleste) tidligere overenskomster medførte.

Den ekstra undervisning (-stid) kunne kommunerne via deres Folkeskoler med kæmpe fordele vælge at fokusere på de elever, der har det svært (det er muligt at omsætte UU-tid til to-lærertid).

De elever, der ikke har det svært, skal nok lære det nødvendige i det antal timer, der bliver tilbage, når noget UU-tid omsættes til To-lærertimer. Aktuelt er mange af disse elever blot blevet frataget nogle timers frihed, som de ikke nødvendigvis vil lære ret meget mere i, blot fordi de har lidt flere undervisningstimer. Reformen kan meget vel have haft nogle modsatrettede effekter på disse elever. De har muligvis droppet nogle fritidsinteresser, fordi de ikke længere kan nå dem tidsmæssigt eller psykisk ikke overkommer mere. Derfor kan flere af dem have mistet motivationen for at lære mere på de sene eftermiddage på skolebænken, reformen har medført for dem.

Derfor kan ekstratimerne for mange af de elever, der ikke har det svært, være spild af tid.

Kommunerne kan derfor få rettet op på en del ved at bruge muligheden for at fokusere de flere undervisningstimer, reformen har medført. Samtidigt kan kommunerne både af ovenstående og nedenstående grunde få flere tilfredse elever (og forældre). Flere grunde:

1) De elever, der har det svært, vil få mere hjælp og støtte, hvilket vil være til gavn for deres læring og fremtidige muligheder på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Når de "svage" lærer mere er der større mulighed for at de ikke i fremtiden vil belaste kommunernes pengekasser, fordi de så bedre vil kunne klare sig igennem med uddannelse, job osv.

2) De elever, der ikke har det svært, vil måske blive mere tilfredse igen, fordi de (igen) kan få (tilstrækkeligt med) tid til de fritidsinteresser, som ofte kan være væsentlige for at de kommer godt igennem ungdommens (pubertets- og identitets-) kriser, så de kan udvikle sig til selvstændige individer, der har været med til at skabe sig selv gennem nogle (selv-) valgte interesser over længere tid.

3) Socioøkonomisk er det en kendt sag, at de elever, der har det svært gennemsnitligt kommer fra de mindst velstillede familier, som oftest har svært ved netop det, at støtte deres børn/unge igennem den udvikling, der er nævnt under punkt 2 herover. Gennemsnitligt er det dem, der har svært ved at finde sig til rette og opnå en sund livsstil med en stabil identitetsudvikling, bl.a. via nogle faste fritidsinteresser over længere tid. Årsagerne til det kan være meget forskelligartede, men typisk handler det om manglende overskud (både mentalt, økonomisk og strukturelt) i familien til at støtte og fastholde disse unge i en sund udvikling. Gives der mere tid til denne gruppe samtidigt med det, at eleverne nævnt under punkt 2, får mere tid til dem selv, skabes der en mere stabil og sund ungdomstid for flere unge. Tages der på denne måde mere hånd om denne gruppe, vil de - alt andet lige - komme meget bedre i gennem deres skoletid.

4) Med ovenstående prioriteringer vil kommunerne naturligvis også frigive (lærer-) resurser, der bedre kan tage hånd om den tiltrængte inklusion, der skal til hvis vi skal påstå, at så mange elever, som der i dag er flyttet fra andre tilbud til Folkeskolen, reelt også er inkluderede og føler sig som en del af fællesskabet på Folkeskolerne.

5) Til sidst kan vi heller ikke komme helt uden om det faktum, at der de senere år er flyttet et stigende antal elever fra Folkeskolerne til privatskolerne. En del af disse flytninger kan muligvis undgås i fremtiden, hvis forældre fremover ikke bliver motiveret til at flytte deres børn med henvisning til det at barnets folkeskole i nævnte forældres øjne ikke har formået at skabe tilstrækkeligt ro og stabilitet i deres barns skoleklasse. Det sidste måske netop fordi den pågældende folkeskole (endnu) ikke har fået mulighed for eller valgt at fokusere resurserne sådan, som denne artikel taler for at det kan gøres!

6) og denne artikel er slet ikke udtømmende for emnet, fordi der kan være særdeles mange flere gode konsekvenser ved at fokusere en del af tiden noget mere på de elever, der har behov. Fx vil mange lærere blive mindre stressede, fordi de bedre kan inkludere elever, der har det svært, hvis der afsættes lidt mere tid til det.