Debat

Dronningens tale til skolen

Man kan gå ind på dronningens hjemmeside for at finde hendes nytårstaler. Her kan man bruge funktionen ctrl f for at søge på ordet SKOLE i talerne - det har jeg gjort. Det er sjovt og tankevækkende at se, hvordan folkeskolen er blevet en del af det politiske magtspil. - og at det ikke altid har været sådan. Siden Lockouten i 2013 har skolen fået stor plads i dronningens nytårstaler. Hun følger med i folkeskolens liv og bekymrer sig om reformen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

2001 - skolen ikke nævnt

2002 - skolen ikke nævnt

2003 - skolen ikke nævnt

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

2004 - skolen ikke nævnt

2005 - skolen ikke nævnt

2006 - skolen ikke nævnt

2007 - skolen ikke nævnt

2008 - (Var det ikke her omkring, at den nationale handleplan for læsning blev implementeret, med uddannelsen af en mængde læsevejledere og etableringen af de nationale test?)

"I vores samfund er vi dybt afhængige af hinanden, og af de grupper af mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen. Det gælder skolelæreren, der lærer vore børn at læse og åbner en hel verden for dem. Det gælder hjemmehjælperen… "(fortsætter med at nævne andre grupper af offentligt ansatte med borgerkontakt - de varme hænder)

2010 - skolen ikke nævnt

2011 - (var det ikke her, der var arbejdskonflikter med sygeplejeskerne?)

"Danmark er et godt og trygt samfund. Overalt har vi engagerede mennesker, som yder et stort og professionelt arbejde på sygehuse, på plejeinstitutioner, i skoler og i børnehaver. De påtager sig et stort ansvar og forvalter det dygtigt og medmenneskeligt."

2012 - skolen ikke nævnt

2013 (året med lockouten, hvor skolen lukkede en måned og forligsinstitutionen stod magtesløs overfor KLs ultimative krav)

”Og hvis vi husker på det, vil vi også forstå, at vi skal løse vore problemer ved at bøje os mod hinanden. Hvis det kun er den ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække.

Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat – men også at vise storsind.”

2014 (bekymring om lærermangel?)

”Det begynder allerede i skolen. Hvem husker ikke sin skoletid? Den har præget os alle. De fleste af os husker nok en lærer, som var særligt god til at få det bedste frem i hver enkelt af os i klassen. De lærere er der altid brug for, og sådanne lærere er der fortsat rigtig mange af. Lige nu er der juleferie; men snart skal børn og lærere i gang igen. Jeg vil gerne ønske alle jer børn, der ser med i aften, et rigtigt godt nytår. Efter ferien tager I fat igen, så gælder det om at vise, hvor dygtige I kan blive.”

2015 (den lange skoledag?)

”Børnene skal man nok heller ikke være så bekymret for. Vi kan ikke holde dem i hånden hele tiden. Vi må give dem plads og ikke beskytte dem så nidkært, at de aldrig får gjort sig nogen erfaringer. Engang fik de lov til at lege i fred og ro, fri for de voksnes indblanding og med frit spillerum for fantasien. Sommetider faldt de ned og slog sig, og sommetider kunne det knibe med at forklare, hvordan bukserne havde fået en flænge eller hvor hårsløjfen var blevet af. ”Op og stå” sagde man – og de klarede den. Det gav erfaringer, som man måske helst havde været foruden, men det er en del af livet selv.

Ingen glider ubesværet gennem det hele. Med tiden melder udfordringerne sig: i skolen, under efteruddannelsen, på den arbejdsplads, hvor man befinder sig. Det er vigtigt, at man som ung får udfordringer. Nogle står man igennem, overfor andre må man give køb; men det skal ikke føre til, at man giver op. Så gælder det om at finde ud af, hvad man så kan.

Vi kan ikke alle det samme. Vi behøver ikke for enhver pris gøre som alle de andre; men vi skal heller ikke have så travlt med at være enestående, at det går ud over vores samvær og samfølelse med de andre.”