Blog
0   643

Robusthed i samtalen

Abonner på nyt om Stine Clasen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som professionelle relationsarbejdere handler det i samtalen om tre ting: Rammesætning, rammesætning og rammesætning

For at kunne opleve sig robust som ansvarlig for en samtale med en elev, forældre, en kollega, en leder eller en samarbejdspartner kræver det, at man føler sig tryg.

Tryghed her forstået som rum, der er præget af en balance mellem modsætninger og dermed et afsæt for det, der er formålet med samtalen. Den mest enkle metafor er mødet mellem det ’maskuline’ og det ’feminine’, som er forudsætningen for det nye tredje.

Artiklen fortsætter under banneret

Dette vilkår gælder på alle niveauer, både i de fysiske rum, de mentale rum og her i samtalerummet. Det trygge fysiske rum er karakteriseret ved at være i balance i forhold til modsætninger eksempelvis det lyse og det mørke, det firkantede og det buede, det høje og det lave, det åbne og det lukkede. Når flere af disse modsætningspar er ligeværdigt tilstede, vil rummet opleves som trygt, og man vil intuitivt have lyst til at læne sig lidt tilbage og åbne sig for de muligheder, der viser sig.

På samme måde med samtalerummet. Når det er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem det fremsættende, det monologe og det spørgende, det dialoge, vil samtalen mellem de involverede opleves som tryg, fordi den både er retningsgivende og samtidig inviterer til nye forståelser, indsigter og løsninger.

Det fremsættende, udsagnet har sine rødder i det produktive domæne, hvor der kun og alene må være én udgave af virkeligheden. Sat overfor det reflekterende domæne, spørgsmålet, hvor der eksisterer lige så mange udgaver af virkeligheden, som der er involverede, og hvor den enkeltes oplevelse står til troende.

Hvis samtalen bevæger sig mellem udsagn og spørgsmål, vil der opstå et krydsfelt, hvor trygheden er dominerende, fordi man både bliver anvist og  samtidig bliver spurgt om, hvad man selv tænker.

For at føle sig robust i ansvaret for samtalen må man derfor turde skabe et rum, hvor modsætningsparret udsagn og spørgsmål bliver tydelige for deltagerne, og de oplever sig guidet i forhold til, hvad der skal høres som et vilkår eller en besked, og hvor de bliver inviteret til at give deres mening til kende og hvorfor.

Som professionelle relationsarbejdere handler det i samtalen derfor om tre ting: Rammesætning, rammesætning og rammesætning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.417 andre er allerede tilmeldt