Anmeldelse

Førstehjælp til feedback

Førstehjælp til feedback

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Feedback- og coachingprofeterne har gode dage. Denne bog handler på en meget enkel måde om at give feedback på andres tekster, adfærd og arbejdspræstationer. Og det gør den på en underholdende, velskrevet og letforståelig måde. Der er ikke efter hver sætning alenlange referencer til national og international litteratur, og det er helt velgørende at være fri for dem til en afveksling.

Fakta:

Titel: Førstehjælp til feedback

Forfatter: Anders Stahlschmidt

Pris: 225 kroner

Sider: 177 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal Business

Er bogen banal? Det er den egentlig. Der er ikke mange revolutionære nyheder i den, og alligevel er den værd at læse, fordi den kommer med mange gode råd om feedback på et meget konkret niveau og med mange eksempler.

Det er virkelig en kunst at give den rigtige feedback, så relationerne mellem mennesker bliver bedre, og således at modtageren af responsen vokser, får mere selvtillid, bliver dygtigere, får mere mod på livet og arbejdet.

Og så er der selvfølgelig også problemer med ledere og magtpositioner, hvor man skal være særlig forsigtig. Bliver en leder stødt, hvis man roser hende? Nogle gør. En medarbejder kan ikke gøre sig til dommer over sin overordnedes præstationer uden at vække anstød.

Bogen kan især varmt anbefales til ledere. De fleste ledere, jeg har mødt, er ikke særlig gode til at give en positiv og udviklende respons til deres personale.

Bogen giver en række redskaber og ideer til en udviklende feedback. Vi er ofte tilbøjelige til at glemme helt banale, gode regler for samvær, som vi godt har læst/hørt før, men som vi glemmer i dagligdagen og ikke har fået indarbejdet i vores daglige praksis.