Folkeskolen får flere midler

Regeringen og KL vil bruge flere penge på folkeskolen, men der lægges også op til besparelser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En anlægsaftale, der særligt tager sigte på folkeskolen, og som giver kommunerne en god håndsrækning', sådan betegner formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Anker Boye, den nye aftale mellem KL og regeringen.

Aftalen indeholder et klækkeligt beløb til igangsættelse af skolebyggeri og renovering, men den indeholder også en del andet på folkeskoleområdet:

- Ressourcerne skal udnyttes bedre, så forbruget per elev kan nedbringes frem til år 2005. Forudsætningen er, at lønudgifterne per elev nedbringes.

- Kommunerne opfordres til at anvende de muligheder for øget fleksibilitet, som er indeholdt i den nye arbejdstidsaftale.

- Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere mulighederne for at gøre skolestrukturen mere varieret med hensyn til ledelse, forældreindflydelse og inddeling af skoledistrikter.

- Arbejdsgruppen skal også se på, om det kan lade sig gøre at integrere dagtilbud og folkeskole, så de fysiske rammer og personaleressourcer udnyttes bedre.

- Arbejdsgruppen skal sørge for, at der kan blive gennemført en række lovændringer, der kan træde i kraft om to, tre år.

'Aftalen lægger op til, at der i de kommende år pumpes hundreder af millioner kroner ind i folkeskolen både til anlæg og drift. Men den lægger også op til, at gennemsnitsprisen per elev skal falde de kommende ti år, efter at den er steget gennem to årtier. Det skal ske ved at udnytte driftsapparatet mere effektivt. En del af besparelsen kommer ved at klassekvotienten stiger, men driften vil desuden blive optimeret generelt. I de fleste kommunalpolitikeres øjne vil der i de kommende år stå ordet prioritering', siger Anker Boye.

Den samlede udgiftsramme i aftalen er snæver, men i aftalen står der, at folkeskolen og børnepasning er de to områder, der skal prioriteres højest, påpeger Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort.

'Det forudsætter mere end den ene procent, der er sat som generel ramme for udgiftsstigningerne, hvis man skal kvalitetsudvikle folkeskolen, sådan som regeringen og kommunerne har tilkendegivet. På anlægssiden giver det et større råderum, at der er afsat en særlig pulje på 900 millioner kroner til skolebyggeri, men jeg er meget bekymret for om den samlede beløbsramme er stor nok'.

'Når der står i aftalen, at ressourcerne skal anvendes bedst muligt, er det naturligvis i orden, men det kræver, at kvaliteten er i orden, og man kan ikke øge kvalitet og samtidig skære ned. Man kan heller ikke bruge arbejdstidsaftalens muligheder for fleksibilitet til besparelser. Hvis man tror det, så tager man grundigt fejl', siger Anni Herfort.

DLF har indgået et forpligtende samarbejde med Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet om 'Folkeskolen år 2000'. To dele i samarbejdet handler om ressourceanvendelse og om skoleledelse.

'Det er ganske utidigt at tage disse elementer ud til ensidig behandling mellem to af parterne. Det, at man laver sådan en arbejdsgruppe i en økonomiaftale, er udtryk for, at man fraviger den proces, der er almindelig, nemlig at man hører lærere, skoleledelse og forældre. Det er demokratiunderskud', siger Anni Herfort.-Jan Kaare er freelancejournalist