Nationale test
7   1043

Ny testskala gør gode læsere ringere

Lærer på Hillerødholmskolen Line Leth Jørgensen undrede sig rigtig meget, da hun fik resultaterne af en af sine klassers frivillige nationale test i læsning. Hun får nemlig nu resultaterne af samme test på både en ny og den gamle skala, men det er bare ikke de samme elever, der ligger i toppen på begge skalaer.

I dansk og matematik er der med folkeskolereformen indført en ny, såkaldt kriteriebaseret, skala.

Som lærer kan Line Leth Jørgensen se elevernes besvarelser i testen, og hvordan de ligger på både den gamle skala og den nye. Men det var bare ikke de samme elever, der lå i top på de to skalaer, selvom det er den samme test. Se for eksempel Elev 3 ovenfor, som ligger dårligere end kammeraterne på den gamle skala, men rykker helt op i toppen på den nye skala.

"Jeg er med på, at 'klart over middel' ikke umiddelbart kan veksles til et 'fremragende', men jeg forstår ikke, at eleverne indbyrdes skifter plads i ranglisten alt efter hvilken opgørelsesmetode, man vælger", siger Line Leth Jørgensen.

"Jeg synes, det er meget svært at forklare eleverne og forældrene, at en elev, der altid har ligget helt i top i læsning og stadig ligger helt i top på den normbaserede skala, nu ikke er i top i den kriteriebaserede skala".

Artiklen fortsætter under banneret

Ovenfor i tabellen kan man se tre anonymiserede testresultater fra Line Leth Jørgensens klasse. Elev 1 og 2 ligger øverst, "klart over middel", i den gamle testskala, som forholder sig til, hvordan eleven klarer sig i forhold til landsgennemsnittet, mens elev 3 ligger en tak lavere, "over middel". Men på den nye skala, som ser på, hvordan eleverne klarer sig i forhold til en faglig målestok udarbejdet af en gruppe læseeksperter, ligger elev 1 og 2 næstøverst, "rigtig god", mens elev nummer 3 er rykket op på topplaceringen "fremragende".

Line Leth Jørgensen henvendte sig til Undervisningsministeriet, og da hun efter en måneds tid ikke havde fået svar, fortalte hun Folkeskolen om sin mærkelige oplevelse. 

Forklaringen ligger i læseprofilområdet 'afkodning'. Afkodning er som bekendt den proces, hvor eleven afkoder, hvordan bogstaverne danner ord. Når børn begynder på at lære at læse, taler man om, at de skal "knække koden". Og når først koden er knækket, handler det om at automatisere og blive hurtigere til at læse, ikke om at blive "bedre".

Ingen er 'fremragende' til afkodning

Da eksperterne skulle lave en skala, der måler elevernes faglige dygtighed i stedet for, hvordan de ligger i forhold til landsgennemsnittet, har de derfor besluttet at droppe topkategorierne "fremragende præstation" og "rigtig god præstation" inden for afkodning. Så når en elev har nået det punkt, hvor han eller hun med sikkerhed kan afkode ord i alderssvarende tekster, så får han eller hun bedømmelsen "god". Det sker for alle tre elever oven for - også elev 2, der fik "klart over middel" på den gamle skala.  

 

sådan opgøres det samlede resultat

Fremragende: Fremragende i mindst 2 ud af 3 profilområder og mindst god i det tredje

Rigtig god: Rigtig god eller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder og mindst jævn i det tredje

God: God eller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder og mindst mangelfuld i det tredje

Jævn: Jævn eller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder

Mangelfuld: Mangelfuld eller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder

Ikke tilstrækkelig: Ikke tilstrækkelig i mindst 2 ud af 3 profilområder 

Kilder Rasmus Vanggaard, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

"Når vi opgør det samlede resultat, så er god = rigtig god = fremragende i afkodning", forklarer kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Rasmus Vanggaard Knudsen.

Når elev 3 sniger sig op forbi til et "fremragende" på den nye skala, er det fordi eleven har klaret sig bedre end de andre i tekstforståelse, hvilket flytter ham/hende fra "klart over middel" på den gamle fem-trins-skala til "fremragende" på den nye seks-trinsskala. Og samlet får man "fremragende", hvis man har fået "fremragende" i mindst to ud af tre profilområder og mindst "god" i det tredje (se faktaboks til venstre). Det lever elev 3 op til, fordi hans/hendes "god" i afkodning tæller som et "fremragende".

"Det er samme resultat, men opgjort på to forskellige måder", siger Rasmus Vanggaard. "Man kan sige, at på den normbaserede skala kan man kun svare på, hvordan eleven klarer sig i forhold til andre elever (for eksempel klart over middel). Men det er ikke sikkert, at alle, som er klart over middel, også er 'fremragende' ud fra en faglig målestok. Det er simpelthen to forskellige måder at udtrykke elevens faglige niveau på. Derfor kan det se ud,som om de skifter plads".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.195 andre er allerede tilmeldt